Da solen gik ned - gik golfspillerne på banen

Volstrup Golfklub arrangerede natgolf - og det blev en succes

Natgolf-turneringen i Volstrup var en helt speciel golfoplevelse for de deltagende golfspillere. Privatfoto

Natgolf-turneringen i Volstrup var en helt speciel golfoplevelse for de deltagende golfspillere. Privatfoto

VOLSTRUP:Normalt bliver der ikke spillet golf efter mørkets frembrud, men i weekenden var mørke ligefrem et krav, da der blev spillet "Natgolf" i Volstrup Golfklub.

Klubbens turneringsudvalg med Henry Svendsen i spidsen havde taget initiativ til at få opsat kraftige projektører ved fire af banens golfhuller og var således med til at give natgolfspillerne en helt speciel golfoplevelse.

Selve turneringen begyndte ved mørkets frembrud kl. 21.00 og varede indtil kl. 01.30. Da havde alle deltagere spillet to runder på den oplyste bane.

Matchen blev afviklet som en holdturnering, hvor en del af holdet spillede på skift, mens de øvrige ventede i klubhuset. Netop pauserne på terrassen ved klubhuset var en vigtig del af turneringen. Her var baren åben og grillen tændt hele aftenen, så spillerne frit kunne forsyne sig med pølser og koteletter.

Det er første gang, Volstrup Golf afvikler natgolf, men at dømme efter deltagernes positive reaktioner taler meget for, at arrangementet bliver gentaget til næste år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
Rapport afslører: Topledelsen har deltaget, når Søren Thorst har svinget sit kommunale kreditkort
Luk