Sport

Dårlig timing, hr. minister

I kulturminister Uffe Elbæks oplæg til Kulturpolitisk topmøde 2012 (22.03.) skriver han, at de kommende kulturaftaler skal fokusere på tre områder: kreative erhverv og iværksætteri, internationalisering samt vækstlag og talentudvikling.

Alle tre fokuspunkter er meget velvalgte. Det kan der ikke være så meget diskussion omkring. Det er dog lidt absurd, når kulturministeren torsdag 22.3. sætter fokus på talentudvikling og den følgende dag, fredag 23.3., fremlægger ny teaterlov i Folketinget, hvor initiativer, der kan understøtte talentudviklingen er fraværende. Dårlig timing, Uffe Elbæk! Teaterloven burde, som eksempelvis Musikloven, omhandle initiativer omkring talentudvikling. Musikloven har et afsnit omkring musikskoler. Teaterloven burde ligeledes omfatte teater- og dramaskoler for børn og unge. Etablering af teater- og dramaskoler for børn og unge under Teaterloven er blevet foreslået af bl.a. DATS i et af de mange høringssvar i forbindelse med lovændringen. Men det kan stadig nås. Der kunne etableres en forsøgsordning for udvalgte kommuner omkring teater- og dramaskoler med inddragelse af kulturskolerne og egnsteatrene. Finansiering kunne være både kommunal og statslig. Resultatet af forsøgsordningen kunne danne baggrund for etablering af en permanent ordning for hele landet. Undervisningen skulle være på alle niveauer fra skolebørn til aspiranter til teaternes elevskoler. Der skal skabes lige muligheder for alle talenter uanset social baggrund og geografisk placering. Den samme argumentation, som der lå bag oprettelsen af Musikskolerne i sin tid. Etableringen af teater- og dramaskoler vil samtidig styrke ligestillingen af musik og drama i forhold til talentudvikling. Der er mange gode kræfter på kulturskolerne og på egnsteatrene, der kunne samles omkring etableringen af en forsøgsordningen. En placeringen af en forsøgsordning i Nordjylland vil være en rigtig god begyndelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden