Dårligere høst i EU
Hedebølge og tørke har ramt afgrøderne i det meste af Europa, kulde og regn i Norden
BRUXELLES: Årets høst i EU bliver under ét lige under gennemsnittet for de sidste fem år og ni procent under sidste års.
Samme billede tegner sig for Danmark, men med variationer fra afgrøde til afgrøde. Samlet kan der ventes en hvedehøst 3,8 procent over de sidste fem års gennemsnit, mens byghøsten bliver samlet 6,2 procent mindre, idet vinterbyg-udbyttet dog kan blive 5,2 procent højere end fem års gennemsnittet, mens kartoffelhøsten bliver 1,1 procent mindre.
I forhold til sidste år bliver udbytterne knapt seks til knapt ni procent lavere.
Det viser en frisk prognose fra EUs enhed for overvågning af landbrugsafgrøder, MARS.
I en række af Europas store landbrugslande er forklaringen langvarig hedebølge. Både i det nordlige Italien, Frankrig, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Østrig og Ungarn har temperaturen i sommer ofte nået over 35 grader, og nogle steder over 40 grader. Tørke har også ramt Spanien, Ukraine og Hviderusland, mens Danmark, Sverige og Finland har været præget af usædvanligt meget regn og køligt vejr i en stor del af vækstsæsonen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.