DAD giver historisk koncert i Skagen
Disneydrengene topnavnet ved Skagen-koncerten den 25. juli
Opdateret kl. 11:46
SKAGEN: Når den største koncert nogensinde i Skagen afvikles fredag den 25. juli, bliver det med deltagelse af rockbandet DAD, som pinselørdag lukkede rockfesten på Knivholt.
Udover DAD har arrangøren allerede præsenteret Medina, Christopher, Michael Learns to Rock og Tøsedrengene.
- Vi er meget tilfredse med det musikprogram, vi kan præsentere. Der er musik for enhver smag og udover store navne som Medina og Christopher, så kan folk glæde sig til rockbandet DAD, som slutter aftenen af med 90 minutters brag af en koncert og sceneshow med blandt andet ørehængerne ”Sleeping my day away” og It’s after Dark”, siger Jonas Mikkelsen fra Special Invite.
Fast tradition
- Vi håber at gøre Skagen-koncerten til en fast tradition hver sommer. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får hele byen samt erhvervslivet til at bakke op om koncerten ved at købe billetter, så det kan blive en stor succes, som kan gentages i de kommende år.
DAD går på scenen kl. 22.00 og koncerten forventes at slutte kl. 23.30.
Koncert i tæt samarbejde med SIK
Koncerten afvikles på Skagen Stadion og i den forbindelse, er der indgået et tæt samarbejde med den lokale fodboldklub SIK, som stiller med frivillige hjælpere til koncerten og på den måde tjener penge til klubben. I alt skal der bruges omkring 100 frivillige hjælpere til afvikling af koncerten.
Det er ikke kun foreningslivet, som kommer til at nyde godt af koncerten. Koncerten skal være med til at tiltrække endnu flere turister til Skagen.
Vi har allerede nu flere lokale samarbejdspartnere bl.a. Skagen Fiskerestaurant, som tilbyder et eksklusivt VIP arrangement under koncerten.
Vi forventer udsolgt til koncerten i alt 5.000 tilskuere, siger arrangør Jonas Mikkelsen fra virksomheden Special Invite.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.