Dæk i brand på kornvogn
Brandvæsnet kaldt til Feggesundvej nord for Tødsø
Opdateret kl. 10:46
TØDSØ: Brandvæsnet blev torsdag ved 16-tiden kaldt til Feggesundvej nord for Tødsø, hvor dækket på en kornvogn efterspændt en traktor var brudt i brand.
- Højre baghjul blev så varmt, at der gik ild i dækket, og traktorføreren kunne ikke slukke ilden med pulverslukker, siger indsatsleder Oluf Jakobsen, Nordjyllands Beredskab i Morsø Kommune.
Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden, og traktorføreren kunne hente et reservehjul til kornvognen. Oluf Jakobsen oplyser, at kornvognen, der stod i rabatten, mens ilden blev slukket, ikke var til gene for trafikken på Feggesundvej.