Sjørring

Dagplejere udgiver bog om sundhed

To idrætsdagplejere står bag ny bog med inspiration til en sundere hverdag

Foto: Diana Holm
Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

SJØRRING: ”Glad mad & sjove lege” er titlen på en ny bog, som idrætsdagplejerne Helle Vestergaard Gregersen og Doris Kristensen står bag.

Sammen har de gennem det seneste år frivilligt brugt aftner og weekender på at udarbejde en bog på baggrund af de opskrifter og lege, som er en del af deres hverdag.

Målet med bogen er at inspirere travle børnefamilier til på en nem måde at få en sundere hverdag.

- Børnene fortjener det bedste, så de kan komme godt fra start. Det vil vi gøre vores til, siger Helle Vestergaard Gregersen.

Det er baggrunden for, at de to idrætsdagplejere har samlet 32 opskrifter på nemme og sunde retter, som alle er afprøvet af både dagplejerne selv og de børn, de passer. Sammen med opskrifterne er også 17 lege, der på hver deres måde er med til at stimulere børnene.

Bogen kan allerede nu downloades gratis på thisted.dk, Thisted Kommunes hjemmeside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden