Sport

Dal: Vi skal have snakket sammen

Hobro-træneren ærgrer sig efter nyt nederlag i slutminutterne

Hobro kæmpede for sagen, men måtte igen indkassere mål i slutminutterne. Foto. Henrik Bo
Hobro kæmpede for sagen, men måtte igen indkassere mål i slutminutterne. Foto. Henrik Bo Foto: Henrik Bo

RANDERS: Det var femte kamp i denne sæson, at Hobro indkasserede et mål i de sidste 10 minutter af en kamp, og det kostede denne gang et nederlag i Randers. Nok fortjent, fordi hjemmeholdet havde haft langt det meste af spillet, efter Hobro ellers havde fået en drømmestart med et perlemål af Jung-Bin Park allerede efter to minutter.

- Vi må jo nok erkende, at der har været en del kampe i denne sæson, der har været lige fem eller 10 minutter for lange for os, og det skal vi have snakket om, så vi kan finde ud af, hvad der går galt. Vi skal se, om det er fysikken, der mangler eller om, vi selv mangler at tage nogle løb undervejs i kampen, så vi også suger noget energi ud af dem, siger træneren.

- Men faktum er jo, at hvis der opstår en chance i det 85. eller 90. minut, så skal vi også kunne afvise den, siger træneren.

Denne gang var det den indskiftede Mandla Masongo, der gjorde det onde ved Hobro, da han headede sejrsmålet i nettet i slutminutterne. Hobro får nu en lang pause på grund af landskampen mod Portugal i næste uge.

- Jeg bliver altid spurgt, om det er godt, at der kommer en pause for et hold som os. Og vi kan da helt sikkert bruge den til et eller andet. Der er nogle relationer, der skal arbejdes bedre ind, men jeg tror da såmænd også godt, vi kunne have spillet en kamp næste weekend, hvis det var det programmet sagde, at vi skulle, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden