Dalsgaard greb chancen
Henrik Dalsgaard scorede to gange, da AaB besejrede Portimonense med 3-1.
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:27
AaB-træner Kent Nielsen havde bænket Jeppe Curth for i stedet at give chancen til Henrik Dalsgaard, da AaB tirsdag mødte portugisiske Portimonense i den første kamp på træningslejren i Portugal. Og den beslutning kom træneren ikke til at fortryde, da Henrik Dalsgaard nettede to gange og også lagde op til holdets tredje scoring, der blev sat ind af Nicklas Helenius. - Jeg synes, det var en godkendt præstation. Jeg kan ikke bee om meget mere, når jeg scorer to gange og laver en assist, sagde angriberen efter kampen. - Det var bestemt lige det, der var brug for, når man nu fik chancen, siger han. Tættere på startopstilling Træner Kent Nielsen havde på forhånd bebudet, at han nu ville begynde at lægge mere vægt på opstilingen til kampene med henblik på Superligastart om små tre uger, og på den baggrund kan Henrik Dalsgaard være godt tilfreds. - Jeg håber da, at jeg kan starte inde, når vi når dertil. Men der er flere træningskampe og træningspas inden da. Nu håber jeg foreløbig, at vi kan få lov til at starte sammen igen og bevise, at det ikke bare var enlig svale, siger han. - Jeg har fået mere ro i kroppen, når jeg får de store chancer, og det er noget, jeg har arbejdet med, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.