EMNER

Damplokomotiv stoppet - startede naturbrand

Veteranjernbane mellem Mariager og Handest indsætter i stedet diesellokomotiv

Damplokomotivet fra Mariager-Handest Veteranjernbane holder pause på grund af brandfare i naturen. Foto fra jernbaner.dk
Damplokomotivet fra Mariager-Handest Veteranjernbane holder pause på grund af brandfare i naturen. Foto fra jernbaner.dk

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:37

HIMMERLAND: Mariager-Handest Veteranjernbane har indstillet kørslen med sit gamle damplokomotiv, fordi der er fare for, at gnister fra toget kan starte brand i den tørre natur.

For to uger siden førte gnister fra toget til mindre naturbrande, der dog hurtigt blev slukket, men siden er naturen bare blevet mere og mere tør.

- Derfor har vi fra i dag sat vores damplokomotiv på pause. Vi har et fint, nyrenoveret diesellokomotiv fra 1953, vi kører med i stedet for, fortæller togleder Torben Bay-Johansen fra Mariager-Handest Veteranjernbane/MHVJ.

I juli kører veteranjernbanen syv ture om ugen, nemlig tirsdag, torsdag og søndag med afgange fra Mariager kl. 11 og 14.10. På lørdage køres kun kl. 15.

Og i august køres kun i weekenden.

Gå til relaterede emner

Forsiden