Dana Cup håber på USA-optur
Fortuna Hjørring knytter bånd til turnering i Dallas i håb om at få flere amerikanere til Hjørring

Dana Cup-repræsentanterne Jette Andersen og Kasper Poulsen, mødtes med et par gamle, danske kendinge: Kim Røntved, der fik en stor karriere i indendørs fodbold i U. S. A. efter at have spillet i Randers Freja (nu Randers FC, red.), og Henrik Jensen,
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er blevet lidt kortere over Atlanten, når det gælder ungdomsturneringen Dana Cup i Hjørring og den amerikanske fodboldungdom. Repræsentanter fra Hjørrings store fodboldturnering har netop deltaget i et konvent i Kansas City, hvor Dana Cup-standen havde mange besøg fra amerikanske ledere og trænere. I alt 5000 trænere og ledere har deltaget i konventet. Om det kommer til at medføre en stigning i antallet af amerikanske hold ved Dana Cup til sommer er endnu for tidligt at sige. - Vi kan selvfølgelig ikke garantere noget, men det er vores helt klare indtryk, at der blandt den amerikanske fodboldungdom igen er interesse for for at komme til Dana Cup, siger Jette Andersen, formanden for Fortuna Hjørring. For år tilbage deltog op mod 100 amerikanske hold ved Dana Cup i Hjørring, men de seneste år har tallet langt fra været så prangende. Sender hold til U.S.A. Deltagelse på træner-konventet i Kansas City er ikke den eneste, smarte dribling, Dana Cup har foretaget over there. Ved samme lejlighed har man bekræftet et samarbejde, som man har indgået med en ny fodboldturnering, Dallas International Girls Cup. Mens Dana Cup har op mod 800 hold fra 45 nationer, så havde International Girls Cup 60 hold med i sin turnering, da man startede op sidste år. Nu skal de to turneringer gensidigt arbejde på at skaffe flere hold til hinanden. - Allerede i påsken 2012 er vi i Dallas med et hold, og der er i øvrigt også to andre, danske klubber med, siger Jette Andersen.tn
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.