Dankort afluret og stjålet
Udenlandsk mand spurgte kvinde om vej, og hævede bagefter penge på hendes dankort
VRÅ: Så er den gal igen med dankort, der bliver afluret og efterfølgende stjålet og misbrugt.
En kvinde blev onsdag formiddag kontaktet af en engelsktalende mand udenfor Superbrugsen i Vrå. Manden spurgte om vej og kvinden hjalp ham. Efterfølgende opdagede hun, at hendes dankort var taget fra hendes taske på sædet i hendes bil, og kort efter blev der hævet på kortet i en automat.
- Der sker typisk det, at gerningsmanden aflurer koden inde i forretningen og efterfølgende bliver kortet stjålet i forbindelse med en afledningsmanøvre, fortæller politikommissær, Peter Skovbak.