Danmark er et kedeligt land for turister

Hver femte dansker mener ikke, at der er meget at komme efter for turister

Arkivfoto <i>kirsten østergaard</i>

Arkivfoto kirsten østergaard

HELE LANDET: Vi har da både Den lille havfrue, Legoland og lange kyster.

Men er Danmark et besøg værd som udenlandsk turist?

Selv om størstedelen af danskerne - 68 procent - svarer ja, har en femtedel den modsatte holdning, skriver metroxpress.

I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress, svarer 21 procent af danskerne, at ”Danmark ikke har meget at byde på for turister”.

Turismeforsker Anette Therkelsen fra Aalborg Universitet kalder det et ”udtryk for realisme”:

- Det viser bare, at verden er stor og har rigtig mange spændende rejsemål. For Danmark kan det være lidt svært at konkurrere med nogle destinationer, som har mere unikke kulturelle og natur-baserede seværdigheder, siger lektor Anette Therkelsen.

Anbefalinger er vigtige

Hun mener dog, at det er vigtigt at være ambassadør for sit eget land, når man rejser i udlandet.

- Anbefalinger er en meget markant ting, når vi vælger rejser. Folk fra en given destination fungerer uden tvivl som ambassadører, når de kommer ud i verden, siger hun.

Visit Denmark, der markedsfører Danmark som rejsemål, er overordnet tilfreds med, at flertallet vil anbefale turister at besøge Danmark.

Når der alligevel er en del, som ikke mener, at vi har så meget at byde på, kan det skyldes, at vi tager vores kvaliteter i Danmark for givet, forklarer projektchef Maria Barslund:

- For os er det måske ikke noget særligt, at vi har gård-butikker og lange kyststrækninger, men det kan betyde meget for vores gæster, siger Maria Barslund fra Visit Denmark.

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen: Er Danmark et besøg værd?

- Danmark er et oplagt turistmål: 68 procent (helt/delvis enig).

- Danmark har ikke meget at byde på for turister: 21 procent (helt/delvis enig).

Kilde: Undersøgelsen er baseret på interview med 1.011 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden