12.000 personer har samlet ind til kampen mod kræft

Sidste år satte Kræftens Bekæmpelse rekord med hele 41 millioner kroner ved den årlige indsamlingsdag.

Overskuddet fra indsamlingen går blandt andet til forskning og forebyggelse af kræft. (Arkivfoto). <i>Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix</i>

Overskuddet fra indsamlingen går blandt andet til forskning og forebyggelse af kræft. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 12.000 personer har søndag samlet ind til Kræftens Bekæmpelse på den årlige indsamlingsdag.

Den fysiske indsamling med indsamlingsbøsser suppleres i år af en digital indsamling, som fortsætter frem til 10. april.

Først herefter vil der foreligge et resultat af landsindsamlingen, oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Organisationens formand, Helen Bernt Andersen, var en af de 12.000 indsamlere, der søndag brugte tre timer på at samle ind til kræftsagen.

- Det har været en fantastisk indsamlingsdag, og jeg er meget taknemmelig over, at der blevet taget så godt imod mig på min rute i Virum - og i øvrigt også de mange øvrige indsamlere rundt om i landet, siger hun.

De penge, der kommer ind ved landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med rådgivning og støtte til patienter og pårørende samt til forskning og forebyggelse.

Overskuddet fordeles med 61 procent til forskning, 18 procent til patientstøtte, 18 procent til forebyggelse og tre procent til administration.

Da Kræftens Bekæmpelse sidste år samlede ind på den årlige indsamlingsdag, endte det med hele 41 millioner kroner, som blev indsamlet af 14.000 frivillige.

Dermed blev den hidtidige rekord fra 2016 på 37 millioner kroner slået.

Kræftens Bekæmpelse får tre procent af sine indtægter fra det offentlige, og derfor er støtten ved landsindsamlingen af afgørende betydning, skriver organisationen i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden