energi og ressourcer

3000 sjællandske hjem har fået strømmen tilbage

Strømafbrydelse i knap 3000 hjem ved Værløse varede fra cirka klokken 16.30 til 17.45.

Godt en time måtte hjem i Værløse vente på at få strøm - flere formentlig midt i forberedelserne til julemaden. (Arkivfoto).
Godt en time måtte hjem i Værløse vente på at få strøm - flere formentlig midt i forberedelserne til julemaden. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 18:40

De hjem, som i Værløse var ramt af strømafbrydelse sent om eftermiddagen juleaftensdag, har fået strømmen igen.

Det fremgår af elnetselskabet Radius' hjemmeside, at strømmen kom igen omkring klokken 17.45.

Knap 3000 hjem var i området ved Ballerup og Værløse uden strøm, skrev Ekstra Bladet med henvisning til Radius' hjemmeside.

Strømafbrydelsen begyndte ifølge Radius klokken 16.30.

Årsagen til strømafbrydelsen er ikke oplyst.

Først på eftermiddagen juleaftensdag var cirka 1600 husstande sydvest for Næstved også uden strøm i stikkontakterne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden