Politi

31 ambulancer sendt mod Field's efter meldingen om skudangreb

Tre ud af fire personer, der behandles efter skudepisode, er uden for livsfare, lyder status mandag formiddag.

Det lykkedes på kort tid at samle en masse hænder sammen trods ferie, lyder budskabet fra cheflæge Anders Damm-Hejmdal, Region Hovedstadens akutberedskab, på en pressebriefing mandag formiddag foran Rigshospitalet. Her medvirker også cheflæge Kasper Claudius, Rigshospitalets traumecenter.
Det lykkedes på kort tid at samle en masse hænder sammen trods ferie, lyder budskabet fra cheflæge Anders Damm-Hejmdal, Region Hovedstadens akutberedskab, på en pressebriefing mandag formiddag foran Rigshospitalet. Her medvirker også cheflæge Kasper Claudius, Rigshospitalets traumecenter. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 11:04

31 ambulanceberedskaber blev sendt afsted til Field's, da meldingen om skud i shoppingcenteret indløb søndag eftermiddag.

Det fortæller cheflæge Anders Damm-Hejmdal i Region Hovedstadens akutberedskab på en pressebriefing foran Rigshospitalet mandag formiddag.

- Det lykkedes med et meget kort varsel at kalde en stor mængde personale sammen, siger cheflægen.

Man fik også hjælp fra Region Sjælland, der stillede med 10 ambulancer, oplyser han.

Der var ifølge cheflægen også lægehold, der blev indsat under politiets ledelse i selve shoppingcentret.

- Det betyder, at dem, der ud fra et lægeligt perspektiv kunne reddes, blev reddet på stedet, forklarer han.

Tre personer blev ramt af skud og afgik ved døden.

Fire andre blev hårdt såret. De tre blev bragt til Rigshospitalet til behandling for deres skader, mens den sidste person blev bragt til sygehuset i Herlev.

Status mandag formiddag er ifølge Anders Damm-Hejmdal, at tre af de fire er stabile og uden for umiddelbar livsfare.

Den sidste person er stadig i kritisk tilstand.

Der bliver på pressebriefingen ikke gået i detaljer med, hvilke skader skudofrene har.

Der var også personer, der pådrog sig lettere skader i forbindelse med flugten fra Field's.

Der er dog ikke et samlet overblik over, hvor mange der er tale om, og hvilke skader de har.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden