Cyberkriminalitet

7-Eleven har åbnet 100 af 176 butikker efter hackerangreb

7-Eleven får stadig flere butikker delvist op at køre igen, men der kan være længere betjeningstid.

7-Eleven har 176 butikker i Danmark. De ligger primært i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men også i mindre byer, i lufthavne, ved nogle hospitaler og ved togstationer i hele landet.
7-Eleven har 176 butikker i Danmark. De ligger primært i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men også i mindre byer, i lufthavne, ved nogle hospitaler og ved togstationer i hele landet. Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 10:32

Nærbutikskæden 7-Eleven har i løbet af natten og morgenen fået flere butikker i drift.

Onsdag formiddag er 100 butikker i "stabil drift" via et backup-system. Det vil sige, at de er åbne for køb med MobilePay og kontanter, men altså endnu ikke er i fulde omdrejninger.

- Vi arbejder videre og får flere butikker på i løbet af dagen. Herudover kører en række andre 7-Eleven-butikker stadig på lokale driftsløsninger og er derved også åbne.

- Der kan stadig trygt handles i alle åbne 7-Eleven-butikker, men betjeningstiden kan måske opleves lidt længere end normalt, oplyser 7-Eleven på Facebook.

Butikkerne lukkede mandag, fordi medarbejderne som følge af et systemnedbrud ikke kunne benytte kasserne eller tage imod betaling.

Systemnedbruddet skyldes, at 7-Eleven er blevet udsat for et hackerangreb, som altså stadig to dage senere påvirker driften.

Tirsdag aften var meldingen, at 17 butikker var åbne for betaling med MobilePay eller kontanter.

7-Eleven har 176 butikker i Danmark.

De ligger primært i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men også i mindre byer, i lufthavne, ved nogle hospitaler og ved togstationer i hele landet.

Butikkerne ligger også ved fem hospitaler, og en sjette er på vej.

Man kan som normalt hente GLS-pakker i butikkerne. Med hensyn til Sharebox skal kunder kontakte 7-Eleven på Facebook for at få hjælp.

7-Eleven vil give nye opdateringer om situationen igen senere onsdag. Det oplyser butikskæden onsdag formiddag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden