Politi

82-årig mistede herredømmet over elscooter - det kostede ham livet

Tragisk ulykke kostede menneskeliv

Føreren af en elscooter omkom sent lørdag eftermiddag efter et solouheld ved Havbro.
Føreren af en elscooter omkom sent lørdag eftermiddag efter et solouheld ved Havbro. Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 21:30

HAVBRO: En 82-årig mand fra lokalområdet omkom lørdag aften i en ulykke med en elscooter i Havbro.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete på Banestien i Havbro kort før klokken 18, hvor politiet og beredskabet blev alarmeret.

Den ældre mand kørte af stien og ned ad en fem meter høj skrænt på den gamle banedæmning, og selv om der blev slået alarm med det samme, stod mandens liv ikke til at redde.

-  Af uforklarlige årsager fik han det ene hjulpar ud i rabatten. Derved mistede han styringen og røg ned af en skrænt, hvor han ramte et træ, oplyser vagtchefen.

Den 82-årige blev forsøgt genoplivet på stedet, men forgæves.

Christian Tilsted oplyser, at dem ældre mand var i selskab med en anden person, der kørte elscooter. Det var den person, som slog alarm. En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet, men endnu er der ikke en endelig forklaring på årsagen til ulykken.

Den 82-åriges pårørende er underrettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden