Bekymrende: Flere bliver smittet med særlige bakterier på hospitalet
En bekymrende udvikling, siger Statens Serum Institut
Selv om der bliver kæmpet hårdt på de danske hospitaler for at undgå det, så spreder multiresistente bakterier sig fortsat på de danske hospitaler. Det skriver Statens Serum Institut (SSI). Faktisk så meget, at der er sket en stigning på 43 procent i antallet af smittetilfælde fra 2022 til 2023.
Spredningen er efterhånden blevet så stor, at konklusionen fra SSI er, at der er en bestand af bakterierne på hospitalerne, som smitter patienterne på hospitalerne.
Det er i kontrast til tidligere, hvor de patienter, der var smittet med de multiresistente bakterier i en gruppe, der går under navnet carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), typisk kom hjem fra udlandsophold, hvor de var blevet smittet og tog smitten med hjem.
I faktiske tal er der tale om en stigning fra 304 til 436 tilfælde.
Bakterierne er sjældent farlige for i øvrigt raske mennesker, men for patienter med nedsat immunforsvar - fx kræftpatienter - kan de være livsfarlige, fordi de ikke kan slås ned med de typer af antibiotika, man typisk bruger til at behandle kritisk syge patienter.
- Det er kombinationen af en særligt sårbar patient og langvarig behandling med antibiotika, som kan føre til en CPE-infektion. Bakterierne kan blive farlige, når de forlader deres vanlige miljø i tarmen og ender i blodbanen, hvor de giver blodforgiftning. Når vores vanlige antibiotikabehandling ikke slår til, fordi vi ikke var forberedt på, at infektionen skyldtes en resistent bakterie, kan det blive kritisk med CPE-bakterier i blodet, siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra Referenceafsnittet for Antibiotikaresistens på SSI.
I Danmark er der ifølge SSI store regionale forskelle på, hvor udbredt problemet med CPE-bakterier er, og der forskes meget i, hvordan de spredes.
Også i mange andre lande er der store problemer med CPE, faktisk større end i Danmark. For her kan CPE-bakterierne forekomme endemisk, dvs. være helt almindelige på hospitalerne, og der ses infektioner med bakterier, der er så resistente, at de ikke kan behandles med antibiotika. Dette får betydning for, hvilke operationer hospitalerne tør udføre, da risikoen for efterfølgende problemer med resistente bakterier kan blive for store.
CPE (carbapenemase-producerende enterobakterier) hører til en større gruppe af multiresistente bakterier, der går under betegnelsen CPO (carbapenemase-producerende organismer). CPO-bakterier omfatter to hovedgrupper af bakterier, nemlig tarmbakterier og miljøbakterier. Kendte tarmbakterier som E. coli, Klebsiella pneumoniae og Citrobacter freundii hører blandt andet til CPE. Kendetegnende for alle CPO-bakterier er at de er blevet så resistente, at der kun er få virksomme antibiotika tilbage at behandle med.
Sundhedsstyrelsen udgav i 2018 en vejledning til opsporing og håndtering af CPO. Denne vejledning forudsætter blandt andet at alle nye fund af CPO-bakterier i prøver fra patienter eller miljø anmeldes til SSI.
Mange som er smittet med CPO-bakterier, er raske smittebærere og har CPO-bakterierne i tarmen uden at have symptomer.
Personer som i forvejen er syge og svækkede kan dog blive alvorligt syge af CPO-bakterier, fordi de er mindre modstandsdygtige overfor infektioner. CPO-bakterierne giver da oftest blærebetændelse eller blodforgiftning.
Smitte sker først og fremmest ved tæt kontakt med andre mennesker. CPE er tarmbakterier, der udskilles med afføringen, og på huden findes bakterien især i skridtet. Miljøbakterierne findes på overflader og i fugtige miljøer. Du kan forebygge smitte med god håndhygiejne, hvilket især er vigtigt efter hvert toiletbesøg.
SundhedsstyrelsenFå adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.