Brandfolk måtte brække loft ned
Flammerne havde fået fat i loftet i en kælder i Rantzausgade
AALBORG: Nordjyllands Beredskab måtte mandag ved middagstid en tur til Rantzausgade i Aalborg, hvor meldingen lød på røg fra en opgang.
Ankommet til stedet konstaterede brandfolkene, at der var gået ild i noget træværk i etageadskillelsen mellem kælderen og stueetagen i forbindelse med, at en håndværker arbejdede på stedet, idet gnister fra en vinkelsliber antændte træet.
- Der var synlige flammer, da vi kom frem, og vi fik brækket nogle loftskonstruktioner ned og slukket ilden. Så nu er der rekvireret skadesservice til ejendommen, siger indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.
Alle beboerne i opgangen var kommet ud på egen hånd, da brandfolkene kom frem til stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.