Datatilsynet giver kommuner ny frist i Chromebook-sag

Flere kommuner får til slutningen af januar til at bevise, at deres brug af Google Workspace er lovligt.

Datatilsynet forlænger frist til behandlingen af en sag om skolers brug af et program på Chromebooks, så kommuner kan sende mere materiale ind. (Arkivfoto). Jeff Chiu/Ritzau Scanpix

Ritzau Indland

13. december 2022 kl. 12:10
Opdateret kl. 17:15

Datatilsynet udskyder afgørelsen i sagen om kommuners brug af Google Workspace og Chromebooks i skolerne til det nye år.

Det skriver tilsynet i en pressemeddelelse tirsdag.

Udsættelsen skyldes, at tilsynet skal gennemgå mere materiale om sagen. Materiale, som KL, der er en sammenslutning for landets kommuner, vil sende på vegne af 50 kommuner.

Materialet skal ifølge KL føre til, at kommuner får lov til at bruge Google Workspace og computere og tablets af typen Chromebooks.

Den nye frist er 23. januar 2023.

Materialet inkluderer blandt andet kontraktforhold og behandling af skolebørnenes oplysninger, som kommunerne henter fra Google.

- Kommunerne har selv sagt, at det første materiale, som blev sendt til Datatilsynet i november, ikke var tilstrækkeligt. Nu vil de gerne sende noget mere fyldestgørende materiale, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet.

Derfor har styrelsen besluttet at vente med at træffe en endelig afgørelse, til det har modtaget og gennemgået det nye materiale.

Når tilsynet kommer med en afgørelse, vil den gælde for alle de involverede kommuner.

Men det er et individuelt ansvar hos hver kommune at efterleve tilsynets datasikkerhedsregler, understreger Allan Frank.

Derfor kan det variere, hvordan kommunerne vil bruge Google Workspace og Chromebooks efterfølgende, påpeger han.

I september gav Datatilsynet de pågældende 50 kommuner et påbud i forbindelse med brugen af undervisningsprogrammet Google Workspace og Chromebooks på skolerne.

Påbuddet handlede om, at kommunerne skulle sørge for, at programmet lever op til EU's databeskyttelsesforordning, GDPR.

Derudover havde Datatilsynet tidligere helt forbudt brugen af programmet i Helsingør Kommune.

Grunden til forbuddet var, at kommunen i tilsynets øjne ikke sikrede elevernes data godt nok.

Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en far i 2019 klagede over, at man kunne se hans otteårige søns navn og skole på platformen YouTube.

Oplysningerne endte på YouTube, fordi en af sønnens venner havde lånt hans Chromebook og skrevet en besked på platformen.

Forbuddet blev senere suspenderet.

/ritzau/