Energiprofessor savner plan for skifte til grøn fjernvarme

Varmecheck dækker ikke meromkostninger til varmeudgifter, siger professor, som efterlyser langsigtet plan.

Regeringen og et politisk flertal bestående af SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne er klar med en varmecheck på 6000 kroner, som vil blive sendt ud til 419.000 hjem. Varmechecken udbetales automatisk i august og september. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Regeringen og et politisk flertal bestående af SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne er klar med en varmecheck på 6000 kroner, som vil blive sendt ud til 419.000 hjem. Varmechecken udbetales automatisk i august og september. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En varmecheck på 6000 kroner er et slags plaster på såret for stigende varmeudgifter.

Men det dækker ikke hele meromkostningen, siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet.

- Det vil jo ikke betale hele den ekstra varmeregning, der er. Men spørgsmålet er også, om det skal det. Det er en politisk vurdering, hvor meget og hvor mange man vil kompensere.

- Men der er ingen tvivl om, at behovet er der. Og der er heller ikke udsigt til, at energipriserne falder, heller ikke efter næste vinter. Det er realiteten, siger han.

Regeringen har onsdag præsenteret aftalen, der hæver varmehjælpen fra 3750 kroner, som oprindeligt var udgangspunktet, til 6000 kroner.

Samtidig hæves indtægtsgrænsen, så i alt 419.000 husstande vil være omfattet af hjælpen.

Den primære målgruppe er husstande, der opvarmes af gasfyr, og husstande, som aftager gasbaseret fjernvarme.

Aftalen afsætter også 250 millioner kroner til mere grøn varme og udfasning af sorte varmekilder. Og det er der i høj grad brug for, vurderer professoren.

- Min bekymring er ikke, at man giver en kompensation til husstande med naturgasopvarmning. Vi har i mange år fremmet naturgas, og folk har også været låst fast til naturgas i nogle områder. Så vi kan ikke bebrejde dem noget.

- Men jeg bekymrer mig mest for, at vi ikke finder en vej ud derfra og skaber noget tryghed for dem, der i dag har naturgas siger Brian Vad Mathiesen.

Det er i høj grad noget, som politikerne bør sørge for, mener han.

- Jeg mener, at alle med naturgasfyr og dem, der bor i områder med gasbaseret fjernvarme, skal have en afklaring, inden vi rammer fyringssæsonen i oktober.

- Det skal afklares, om de kan få fjernvarme, eller om de skal ud og investere i varmepumper.

Det kræver ifølge professoren, at kommunerne sætter gang i at få opdateret deres varmeplaner.

Men der er også noget lovgivningsarbejde, der skal klares fra Christiansborg, påpeger han.

- Man skal også se på, om fjernvarmeselskaber kan få lov til at overtage naturgasfyr, mod at de inden for eksempelvis en treårig periode kan få udlagt fjernvarmen til de pågældende husstande.

- Så dem, der skal handle på det her, er både kommunerne og Christiansborg, siger Brian Vad Mathiesen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.