Et hjertestop øger markant risikoen for andre sygdomme

Stadig flere overlever hjertestop. Men de udvikler siden sygdomme som epilepsi, demens, depression og angst.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fodboldspilleren Christian Eriksens genopstandelse fra de døde foran rullende kameraer midt i en landskamp er ikke enestående.

Den gode nyhed er, at fire gange flere i dag overlever hjertestop i forhold til for 20 år siden, hvor hjertestop var en stort set dræbende sygdom.

Den dårlige nyhed er, at hjertestop-patienter efterfølgende har markant øget risiko for en række neurologiske og psykiatriske lidelser.

Det viser et nyt og meget omfattende studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet.

- Det viser, at patienter udskrevet efter hjertestop har en øget risiko for blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, demens, depression og angst, siger Kasper Adelborg. Han er læge ved Regionshospitalet i Gødstrup og lektor på Aarhus Universitet.

Risikoen gælder endda, når patienterne sammenlignes med patienter med blodprop i hjertet.

Hvert år rammes mindst 5000 danskere af et hjertestop. Kun fire procent overlevede i 2001, mens det i 2014 var 13 procent.

Det nye, store studie fra Aarhus Universitet omfatter samtlige patienter gennem 20 år. Det sammenligner med resten af befolkningen og med patienter med hjerteblodprop.

- Vi havde en klar forventning om, at patienter med hjertestop havde øget risiko. Men at det også slog så klart igennem i forhold til patienter med blodprop i hjertet, var ikke ventet, siger Kasper Adelborg.

Risikoen er størst det første år efter udskrivelsen og falder siden over tid.

- Kommer de godt igennem det første år, ligner deres forløb mere typiske blodproppatienter, siger Kasper Adelborg.

Hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft kalder det fantastisk med en stor undersøgelse af de mange mennesker, der i stigende grad overlever et hjertestop.

- I mange år har vi nok fokuseret mest på at redde folks hjerte og få dem til at overleve. Mens vi kom alt for sent i gang med at give den genoptræning, som man ellers altid laver ved en blodprop i hjernen. Selv om et hjertestop jo netop også rammer hjernen i nogle minutter, siger hun.

/ritzau/

.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.