Færre patienter i psykiatrien bliver passiviseret med tvang

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Faldet dækker over færre bæltefikseringer, fastholdelser og brug af akut beroligende medicin.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Nanna Skovgaard kalder det "positivt", at regionerne samlet set har brugt mindre tvang for at passivisere patienterne.

Men hun peger samtidig på, at data kun er for en kort periode. Derfor er det ifølge vicedirektøren "for tidligt at konkludere, at faldet er vedvarende".

Det har i mange år været et mål for regionerne at bruge mindre tvang over for patienterne i psykiatrien.

Målet er, at brugen af tvang skal være nedbragt med 30 procent frem mod 2030.

Hos organisationen Bedre Psykiatri - en landsforening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom - kalder generalsekretær Jane Alrø Sørensen udviklingen for en "god nyhed".

- Det ser ud til, at de psykiatriske afdelinger har knækket tvangskurven.

- Jeg håber inderligt, at tallene er tegn på, at psykiatrien endelig har fået overskud til oftere at udskifte bælter og sprøjter med tålmodighed, relationer og omsorg, siger hun i en skriftlig kommentar.

Tvang anses for at være et alvorligt indgreb i den enkeltes ret til selvbestemmelse.

Der kan dog være situationer, hvor det kan være nødvendigt at anvende tvang.

- Blandt andet for at passe på patienten i situationer, hvor patienten ikke er i stand til at passe på sig selv, skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Når tvang ikke kan forebygges, skal tvangen være mindst muligt indgribende og have kortest mulig varighed.

Sidste år var der i alt 15.655 episoder med bæltefikseringer, fastholdelser og/eller akut beroligende medicin til voksne. I alt blev 2745 voksne udsat for mindst én af tvangsformerne.

Desuden var der sidste år i alt 1975 episoder med bæltefikseringer, fastholdelser og/eller akut beroligende medicin til børn.

I alt blev 130 børn og unge udsat for mindst én af de nævnte former for tvang.

/ritzau/