Fedtemøg klæber sig til danske kyster denne sommer

Forhold for slimede alger og rådden tang, som er klamt for badegæster og skidt for havmiljø, er gunstige i år.

Landet over ligger alger og ålegræs og rådner på strandene, og i år er det særligt slemt med det såkaldte fedtemøg, fordi vinteren har været våd og foråret varmt. (Arkivfoto). <i>Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix</i>

Landet over ligger alger og ålegræs og rådner på strandene, og i år er det særligt slemt med det såkaldte fedtemøg, fordi vinteren har været våd og foråret varmt. (Arkivfoto). Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Flere danske kyster er denne sommer plaget af såkaldt fedtemøg. Det er brunalger og for eksempel ålegræs, som ligger og rådner i vandkanten og på stranden.

Det ses tydeligt ved især de fynske kyster, men er ifølge Dansk Sportsfiskerforbund også rapporteret ved blandt andet Aarhus, Bornholm og Vejle Fjord.

Det skriver TV 2 Fyn.

Ifølge Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, dækkes faste overflader som sten og tovværk af en "lodden pels" af alger.

- På et tidspunkt vil de rive sig løs og blive til en masse brunt snask, der ligger i vandet og til sidst driver ind på stranden og rådner og lugter, forklarer han.

At der i år er gunstige vilkår, kan ifølge professoren hænge sammen med, at det regnede meget i februar, og at det siden var et meget solrigt forår.

- Der kom mange næringsstoffer ud i vandet fra åerne lige på det tidspunkt, hvor lyset kommer tilbage, og algerne begynder at vokse. Så har vi haft et forår med rigtig mange solskinstimer. Den kombination kan være forklaringen.

Professoren siger, at det er voldsomt mange steder i år.

Han understreger, at det ikke er giftigt, men tegn på et havmiljø i ubalance med alt for mange næringsstoffer.

Løsningen er at mindske landbrugets udledning af de næringsstoffer, som får fedtemøg til at vokse, siger han.

Greve Kommune har siden slutningen af juni renset stranden to gange om ugen for at komme fedtemøget til livs.

Det er effektivt, lige når man fjerner det, forklarer formanden for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Greve Kommune, Hans-Jørgen Kirstein, til Ritzau.

- Men der ligger meget fedtemøg, brunalger og tang i Køge Bugt. Så hvis vinden ændrer retning, er stranden dækket igen efter to timer.

- Og så skal det også opsamles og miljøgodkendes, så det er ikke bare noget, man lige kan samle op og bare køre væk, siger han.

Tangen samles af maskinen "Fedtegreven" i store bunker på stranden, hvor det afvandes.

Herefter skal der tages miljøprøver, for indholdet af tungmetaller må ikke overskride en vis værdi. Til sidst køres det væk - i Greves tilfælde til en lokal landmand, som kan bruge det til gødning.

- Det er fint, det kommer væk fra stranden, men det giver til gengæld nogle lugtgener for dem, der bor der, og problemer med tangfluer, siger Hans-Jørgen Kirstein.

Derfor håber han på et politisk flertal for at se på alternative løsninger. Han mener, det ville være oplagt, at biogasanlægget i Solrød tog imod det. Det kræver dog flere penge.

Greve Kommune fjerner omkring 9000 ton fedtemøg hvert år på en strækning på knap seks kilometer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.