Forskere kortlægger de sidste gener i menneskets arvemasse

Viden om menneskets arvemasse har givet bedre muligheder for at behandle kræft og finde sygdom hos fostre.

Kortlægning af menneskets dna har bidraget til den måde vi i dag behandler og forebygger en lang række sygdomme. Det gælder for eksempel kræftbehandling (Arkivfoto). <i>Robert Pratta/Reuters</i>

Kortlægning af menneskets dna har bidraget til den måde vi i dag behandler og forebygger en lang række sygdomme. Det gælder for eksempel kræftbehandling (Arkivfoto). Robert Pratta/Reuters

Det er efter mange års arbejde lykkedes internationale forskere at lægge den sidste brik i puslespillet om menneskets dna.

Det er sket, 21 år efter at det første gang lykkedes forskere at kortlægge en stor del af menneskets arvemasse.

Selv om der blot er tale om 98 nyopdagede gener - eftersom man kendte de 23.000 øvrige gener i forvejen - finder professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Karsten Kristiansen alligevel fundet interessant.

- Rent videnskabeligt er det meget interessant, at det er lykkedes at lukke de sidste huller, så man nu kender hele menneskets genom, siger han.

Der var ifølge Karsten Kristiansen tale om en milepæl, da det i 2001 lykkedes forskere at kortlægge en stor del af menneskets arvemasse.

- Det var at betragte som et månelandingsprojekt. Det har givet et spinoff af afledte teknikker, som har haft en enorm betydning for os, siger han.

Siden forskere kortlagde store dele af menneskets dna i 2001, har man fået viden om forebyggelse og behandling af en lang række genetiske sygdomme.

- Det er viden, der i dag blandt andet bruges til prænatal screening og behandling af kræftpatienter, siger Karsten Kristiansen.

Prænatal screening er en del af de fosterscanninger, som gravide siden 2004 er blevet tilbudt. Ved screeningen vurderes blandt andet, om fostret har kromosomafvigelser eller alvorlig sygdom.

Selv om det nye studie blot har kortlagt de sidste otte procent af menneskets arvemasse, vil Karsten Kristiansen ikke udelukke, at det kan få en betydning i den måde, man finder og behandler sygdomme på.

- At man nu har kortlagt de sidste otte procent vil ikke gøre en revolution inden for behandling. Men det ville være forkert at sige, at det ikke kan gøre en forskel, siger han.

Karsten Kristiansen understreger, at det er vigtigt, at forskere bliver ved med at blive klogere på menneskets arvemasse.

Kortlægningen af menneskets arvemasse er nemlig sket af en europæisk mands genomer.

- Der vil helt klart være overraskelser, når man ser på andre nationaliteter og etniske grupper. Det er man nødt til at kigge på, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.