Hver syvende i hovedstadsområdet må ikke stemme ved valget

Hver syvende borger over 18 år har nemlig ikke et statsborgerskab, og det er et krav for at kunne deltage ved et folketingsvalg.

Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge TV 2 Lorry.

Andelen af voksne borgere i hovedstadsområdet uden dansk statsborgerskab er stigende. Det skyldes særligt to ting, siger Roger Buch, der er valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det skyldes til dels, at vi lever i en stadig globaliseret virkelighed, hvor mange flere mennesker bevæger og bosætter sig på tværs af grænser.

- Og så skyldes det især, at vi i Danmark har gjort det stadig mere vanskeligt – og for nogle umuligt – at opnå statsborgerskab, siger han.

Ifølge valgforskeren har det en betydning for et valg, når så mange er udelukket fra at kunne deltage - både når det kommer til resultatet og den endelige fordeling af mandater.

- De, der er udelukket fra at stemme, ville helt entydigt ikke stemme som landsgennemsnittet. Hvis de havde stemmeret, ville valgresultatet blive et andet. Vi taler ikke om, at ét parti pludselig får ti ekstra mandater, men det ville uden tvivl skubbe og omfordele mandater, siger Roger Buch.

Robert Klemmesen, der er valgforsker ved Lunds Universitet i Sverige, vurderer desuden, at det kan få betydning for valgdeltagelsen hos resten af befolkningen.

- Når der i nogle områder af landet er meget store andele uden stemmeret, er det også med til at trække stemmeprocenten ned.

- Vi ved, at det at stemme og deltage i valg ofte er et socialt anliggende. Så du kan måske have stemmeret, men hvis din omgangskreds ikke har, er sandsynligheden for, at du går ned og stemmer også lavere, siger han.

De seneste årtier er andelen af Danmarks voksne befolkning uden stemmeret steget fra to procent i 1980'erne til mere end ti procent ved det kommende valg.

Reglerne for et kommunalvalg er anderledes end ved et folketingsvalg. Her må borgere uden dansk statsborgerskab godt stemme.

/ritzau/