Influenzasmitten når højt niveau kort før jul
Flere end 800 personer blev registreret smittet med influenza i sidste uge. SSI hæver smitteniveauet til højt.
Opdateret kl. 15:06
Antallet af smittede med influenza er steget fra middel til højt niveau.
I sidste uge blev der påvist flere end 800 tilfælde med influenza foruden lige under 200 indlæggelser.
Det skriver Statens Serum Institut i sin ugentlige opdatering om antallet af smittede med luftvejsinfektioner.
Flere bliver både smittet og indlagt med influenza, men antallet af indlæggelser er dog fortsat på middel niveau.
Influenza A er den type, der er mest i omløb.
Også sæsonen for RS-virus og covid-19 er i gang. Tilfælde med RS-virus er på et middel niveau, og antallet af indlæggelser er på et lavt niveau.
Smittede med covid-19 er også på et middel niveau, mens antallet af indlæggelser er på middel niveau ligesom de seneste to uger.
Koncentrationen af covid-19 i spildevandet er stigende og er nu hævet til højt niveau.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.