Danmark

Irsk raptrio fik selskab af aktivister under Roskilde-koncert

Natten til fredag gav irske Kneecap koncert på Roskilde Festival. Gruppen havde et tydeligt politisk budskab.

Den irske rapgruppe Kneecap består af tre personer med kunstnernavnene Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí.
Den irske rapgruppe Kneecap består af tre personer med kunstnernavnene Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí. Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Opdateret 03. juli 2026 kl. 02:14

Den irske rapgruppe Kneecap havde både propalæstinensiske aktivister og en opsang til den danske regering med på scenen, da den natten til fredag gav koncert på Roskilde Festival.

Kneecap var forud for festivalen blandt de mest omtalte artister på musikplakaten, da gruppen blandt andet havde trukket overskrifter i forbindelse med en sag om terrorstøtte i England.

Raptrioen er kendt for at ytre politiske holdninger til sine koncerter, og torsdag aften var ingen undtagelse, da den ved midnat indtog Arena-scenen på Roskilde Festival.

Koncerten blev indledt med en række politiske budskaber på storskærmene.

Det lød blandt andet, at den danske regering var med til at muliggøre det, der blev omtalt som "folkemordet i Gaza".

Senere var en gruppe af unge fra bevægelsen Nordic Climate Justice Coalition kortvarigt på scenen for at demonstrere mod det danske rederi Mærsk, der efter aktivisternes opfattelse bidrager til Israels krigsførelse i Gaza ved at transportere våben.

Et medlem af Kneecap understregede efterfølgende, at det var vigtigt for gruppen at vise solidaritet med det palæstinensiske folk.

- Vi kommer fra Irland, og vi kender derfor til kolonialisme og fordrivelse af befolkningen, lød det.

De propalæstinensiske budskaber blev mødt af stor jubel blandt det fremmødte publikum, hvor flere vajede med palæstinensiske flag, ligesom der jævnligt blev råbt "Free, Free, Palestine" under koncerten.

Det er særligt Kneecap-medlemmet Liam O'Hanna, der kendes under kunstnernavnet Mo Chara, der har tiltrukket offentlighedens opmærksomhed.

Han blev sidste forår sigtet for billigelse af terror i England, da han viste et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Sagen blev dog droppet efterfølgende droppet, da der blev rejst tiltale for sent.

Under koncerten på Roskilde Festival fredag nat blev der hentydet til sagen, da man på storskærmen på Arena-scenen kunne læse "Kneecap-rapper er ikke en terrorist".

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden