Jager du billig el? Det er der måske ingen grund til

Hvis du efter sommerens pris-chok på elektricitet er en af de mange, der er gået i gang med at overvåge elpriserne for at kunne slå til, når de er lavest, så velkommen i klubben. Der er bare et aber dabei ved det, nemlig at det slet ikke er sikkert, at du sparer noget. Eller i hvert ikke så meget, som du tror.

Betaler du for din strøm via en eller anden afart af en fastprisaftale, så er der nemlig ingen grund til at have en løbende overvågning af elpriserne hen over døgnet. Du betaler den pris, du betaler - hvad enten den ligger fast for et kvartal eller mere ad gangen.

Det er kun, hvis du har fleksafregning, hvor du køber din elektricitet til timeprisen, at det giver mening at sidde med hovedet begravet i en elpris-app.

Om du har den ene eller den anden slags aftale kan du se på din elregning - og hvis du er i tvivl, så tag kontakt til dit elselskabs kundeservice.

Men under alle omstændigheder kan der stadig være en pointe i et holde øje med, hvornår du bruger meget strøm. Vasker tøj fx. For det beløb, der står på din elregning, består af andet end den rå pris for strømmen.  Der er også den del, der hedder nettarif, som du betaler til dit netselskab (som ikke er det, du køber din strøm af), og så er der afgiften til staten samt moms af hele baduljen.

Nettariffen går til at vedligeholde og udbygge elnettet i dit netselskabs område - samt også det overordnede net, som Energinet Danmark vedligeholder - og så til at betale for den energi, der går tabt i ledningerne, når strømmen skal fra A til B.

Og her kan der i et eller andet omfang være penge at spare ved at flytte forbruget; hvis ikke nu, så om nogle måneder. Fordi netselskaberne i stigende grad differentierer deres tariffer efter tidspunkt på både året og døgnet, for at begrænse forbruget mest muligt i spidsbelastningerne.

Til gengæld begynder det også at blive lidt bøvlet, for hvor meget kommer udelukkende an på, hvor du bor, og hvilket netselskab du derfor betaler til. For netselskabet hænger du på, du kan - af gode grunde - ikke vælge et andet selskab end det, der ejer de ledninger, der går ind til matriklen.

Men tariffen varierer altså fra selskab til selskab, og for at gøre forvirringen total, så er prisstrukturen også forskellig fra selskab til selskab. Nogle selskaber har den samme tarif døgnet rundt, året rundt, andre har ikke. Nogle netselskaber udnytter fra nytår den nye såkaldte Tarifmodel 3.0 fuldt ud til at differentiere taksterne, andre er knap så differentieringsbegejstrede. Så find dit netselskab i faktaboksen og se, om der er noget at spare på tariffen ved at flytte mest muligt forbrug til lavlast-perioderne.

Til sidst: Selv om du har en fastprisaftale af en slags, så er der stadig mulighed for at vise samfundssind ved at bruge elektriciteten, når den er billigst. Også selv om du ikke selv sparer en masse ved det. Det reducerer belastningen af nettet i spidsbelastningerne, og strømmen er billigst, når der er meget energi fra vedvarende energikilder i nettet - og dermed også med den mindste CO2-belastning.

De tidspunkter, hvor prisen på strømmen er i top, er tidspunkter, hvor man er nødt til at tage meget dyr produktion i brug, og det er elektricitet fra kul, olie og gas. Du kan se, hvordan det aktuelle forbrug og produktion i Danmark ser ud på dette link.