- Hvordan kan du på en og samme tid have studeret fysik på universitetet og skrive til Kristeligt Dagblad? For så må du vel også tro på Gud?

Jeg formoder at der bag spørgsmålet ligger denne forestilling: Fysik er en eksakt og rationel forklaring på verdens indretning, mens kristendommen med en tro på Gud er en ufornuftig og gammel opfattelse som moderne videnskab burde have aflivet.
Elevernes spørgsmål er en anledning til en forklaring på en tilsyneladende selvmodsigelse.
Man kan nærme sig en forklaring på denne måde: Tidligere prøvede filosoffer som Aristoteles og Descartes at tænke sig frem til verdens indretning, for eksempel ville de gerne forstå tyngdekraftens inderste væsen eller natur. Det kom der ikke holdbar videnskab ud af. 

Og det er på samme måde gået galt for andre der prøvede samme metode, for eksempel astrologer, mystikere og såkaldte new age-filosoffer. 

De har aldrig skabt naturvidenskab, der dur.
Det er en anden tilgang til naturen der har givet resultater. Det er en tilgang der beskriver naturen med tal i den bredeste forstand, altså matematik.
Sådan gjorde Archimedes (287-212 f.Kr.) i oldtiden, Galilei (1564-1642) i renæssancen, Newton (1643-1727) i begyndelsen af oplysningstiden og Bohr og Einstein i nyere tid. De spurgte ikke til verdens mening eller inderste indretning. De beskrev bare hvordan den fysiske verden, for eksempel tyngdekraften, optræder for vores øjne og vores fornuft når vi måler på den. Og så væltede resultaterne frem, de resultater der gør at vi ved ret meget om universets indretning, og at du, kære læser, kan sidde med en mobiltelefon i hånden som er forbundet med hele verden.
Hvis vi opholder lidt længere ved tyngdekraften, viser det sig at to legemer som Solen og Jorden tiltrækker hinanden, og tiltrækningen mellem dem aftager desto større afstand der er mellem dem. ¨

Tiltrækningen aftager på den bestemte måde, at hvis afstanden fordobles, bliver tiltrækningen en fjerdedel af hvad den var før. Regner man så på Sol og Jord ud fra denne viden, opdager man at Jorden vil bevæge sig om Solen på en ellipse-bane. Planeternes baner om Solen afhænger altså af denne enkle sammenhæng: De tiltrækkes ind mod Solens centrum, og når afstanden vokser til det dobbelte, er tiltrækningen kun en fjerdedel.

Denne enkle sammenhæng kan beskrives med matematisk logik og præcision og forstås med fornuften. Og den er blot et enkelt eksempel blandt utallige.
Et lidt andet eksempel er dette: De fleste væsker trækker sig sammen når de stivner til fast stof. Så går de faste dele til bunds i væsken. Men lige netop vand er anderledes. Vand udvider sig når det stivner, det vil sige fryser til is, og så flyder det på vandet. Uden denne særlige egenskab ved is og vand ville der ikke være liv på Jorden. Hvis nemlig is sank til bunds i havene, kunne Solen ikke tø isen op om sommeren, og Jorden ville ende som en isklump.

Jeg indrømmer gerne at dette ikke er et tvingende bevis for at verden er skabt af Gud og skabt sådan at den egner sig til liv. Men for mange af os gør det det sandsynligt at den kan være det. En indsigt i naturen kan altså gøre det rimeligt at antage at verden er skabt, og så er den modsætning som eleverne forudså, ikke længere så formidabel.

Alt dette er heller ikke et tvingende bevis for at kristendommen er en bedre eller sandere religion. En fastholden af kristendommen må snarere bygge på traditionen og så et særligt forhold ved kristendommen: Mange religioner handler om at mennesker ved særlige handlinger og moralsk renselse skal komme op til guddommen. Kristendommen derimod er en religion hvor Gud kommer mennesker i møde ved at sende sin søn ned til os som vi er med alle vores fejl, svigt over for andre mennesker og moralske mangler.
Det er den historie man kan høre hvis man går i kirke som mange gør her i julen.
Glædelig jul og godt nytår.