Klimabevægelse dropper krav om byggestop for Lynetteholmen

Klimabevægelsen er bange for at blive ramt af stort erstatningskrav fra staten og dropper krav om byggestop.

Demonstranter var mødt op, da det første spadestik til milliardprojektet Lynetteholmen blev taget i januar. (Arkivfoto). <i>Martin Sylvest/Ritzau Scanpix</i>

Demonstranter var mødt op, da det første spadestik til milliardprojektet Lynetteholmen blev taget i januar. (Arkivfoto). Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Klimabevægelsen opgiver at få sat en øjeblikkelig stopper for byggeriet af Lynetteholmen, fordi den frygter et stort erstatningskrav.

Det skriver Politiken.

Klimabevægelsen stævnede i 2021 staten, og selve retssagen kan fortsætte, men det er altså uden et krav om, at det milliarddyre byggeprojekt skal stoppes imens.

Det fortæller Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark. Han medgiver, at det droppede krav betyder, at opførslen af Lynetteholmen ikke kan stoppes.

- Det her er et rigtig stort tab for Klimabevægelsen i Danmark og for alle dem, der gerne vil have stoppet Lynetteholmen, fordi det betyder, at projektet ikke bliver stoppet, inden det er rigtig godt i gang, siger han til Ritzau.

Ifølge ham har bevægelsen frafaldet kravet om opsættende virkning i retssagen. Det skyldes, at staten vil kunne kræve erstatning, hvis byggeriet stoppes nu, og den så får medhold i den endelige retssag.

Han henviser til, at miljøorganisationen Greenpeace i 1990'erne førte en sag om Øresundsbroen. Det førte til et erstatningskrav på en milliard kroner.

Der er ikke fremsat noget erstatningskrav i sagen om Lynetteholmen. Men alene muligheden for det er altså nok til at få Klimabevægelsens advokater til at slå bak.

- Vi er så bange for den her omkostning, som kan lande på vores lille forening, siger Frederik Roland Sandby.

Han understreger, at et erstatningskrav ville være enden på Klimabevægelsen. Foreningen har også andre projekter og aktiviteter end sagen mod staten.

Hvis Klimabevægelsen ender med at vinde retssagen, som det kan tage år at få afgjort, formoder sekretariatslederen, at byggeriet er så langt, at politikerne vil beslutte at fortsætte.

Det første spadestik til byggeriet blev taget i januar. Den kunstige halvø, som skal ligge i forlængelse af Refshaleøen i København, ventes at være færdig omkring 2070.

Den kunstige halvø skal efter planen blandt andet huse 35.000 indbyggere.

Kritikere mener blandt andet, at miljøkonsekvenserne ved projektet ikke er ordentligt belyst.

Sidste år fik Klimabevægelsen fri proces til at stævne Transportministeriet i forbindelse med planlægningen af det gigantiske byggeri. Fri proces betyder, at staten betaler sagens omkostninger.

DR har tidligere fortalt, at ministeriet efter bevægelsens opfattelse har brugt den såkaldte salamimetode til miljøgodkendelse.

Det vil sige, at man har delt projektet op i mindre elementer, som er blevet miljøvurderet, i stedet for at vurdere projektet som helhed.

Men da byggeriet begyndte i sidste måned, afviste daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) kritikken.

- Netop fordi vi har vendt hver en sten – også i lovbehandlingen - så er jeg tryg ved, at arbejdet går i gang, sagde han til Ritzau.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden