Klimamål gør dansk elnet mere sårbart over for hackerangreb

Energisystemer digitaliseres som følge af grøn omstilling, og det gør dem ifølge styrelse digitalt sårbare.

Danmark skal fremover være ekstra forberedt på en række digitale angreb mod el-, gas- og fjernvarmeforsyningen.

Derfor har Energistyrelsen mandag udsendt en ny samlet strategi. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Strategien har både fokus på, hvordan man kan forebygge eventuelle cyberangreb, og hvordan man kan sikre, at danskere kan få el og varme, hvis der skulle ske et angreb.

- Den nye strategi bygger bro fra den forrige strategi, samtidig med at den omfavner de udfordringer og udviklinger, som den hastige digitalisering bringer med sig, for at forsyningssikkerheden fortsat kan opretholdes, siger Martin Hansen, der er vicedirektør i Energistyrelsen, i pressemeddelelsen.

Han henviser til en strategi, der blev udarbejdet for 2019-2021.

Strategien er blevet særligt vigtig som følge af den grønne omstilling samt den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Sidstnævnte skyldes aktuelt Ruslands invasion af Ukraine. For det udfordrer også Danmarks forsyningssikkerhed. Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

- Vi skal være forberedt på at håndtere en øget cybertrussel - herunder fra Rusland. Energisektoren er en livsnerve i vores samfund, så cybersikkerheden skal være i top.

- Derfor er jeg glad for, at der nu kommer en ny strategi på området. Jeg vil gerne kvittere for Energistyrelsen og sektorens arbejde, siger han i en pressemeddelelse.

Det samme gælder klimamål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

For det betyder, at også el-, gas- og fjernvarmesystemerne står over for store forandringer. Blandt andet på grund af en større digitalisering af det danske energisystem og det danske samfund.

Konkret indeholder den nye strategi ti overordnede initiativer. De skal sætte en retning for de næste fire år.

Blandt dem er indsatser for at sikre, at forsyningsselskaber får forbedret deres krisestyring med beredskabsplaner. Det vil nemlig have betydning for, hvor hurtigt selskaberne kan komme tilbage til normal drift i tilfælde af et angreb.

Derudover ligger der en masse arbejde i at overvåge trusler mod kritisk infrastruktur og dele erfaringer herom.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.