Lektiehjælp til børn og unge er en voksende forretning

Især skoleelever i hovedstadsområdet får privat lektiehjælp. Internationalt er det et voksende fænomen.

Cirka hver 12. elev i 4. til 10. klasse har fået privatbetalt lektiehjælp i løbet af sin skoletid. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Cirka hver 12. elev i 4. til 10. klasse har fået privatbetalt lektiehjælp i løbet af sin skoletid. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når teenagerens pensum i fysik bliver lige lovligt kompliceret, eller der er bøvl med bøjningen af de tyske verber, er det ikke unormalt for danske forældre at række ud efter hjælp hos private udbydere af lektiehjælp.

Privat lektiehjælp til børn og unge har især det seneste årti gjort sit indtog i Danmark, skriver Berlingske.

En undersøgelse fra 2022 foretaget af tænketanken Cevea viser, at omkring hver 12. elev i 4.-10. klasse har modtaget privat lektiehjælp i løbet af sin skoletid.

Fænomenet er mest udbredt i hovedstadsområdet og i familier, hvor forældrene har en bruttoindkomst på over 1,2 millioner kroner om året.

Forsker og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Søren Christensen, ser flere årsager til, at lektiehjælp er blevet populært.

- I dag ser vi, at forældre både påføres og påtager sig et større ansvar for deres børns udvikling – både fagligt og trivselsmæssigt.

- Derudover tror jeg, at bevidstheden og debatten om, at vi er i global konkurrence, også har haft en effekt på forældre i en eller anden grad, siger Søren Christensen til Berlingske.

Verden over vinder privat lektiehjælp frem.

En rapport fra analysevirksomheden Research and Markets forudser, at det globale marked for privat lektiehjælp årligt vil vokse med 8,6 procent fra 2022 til 2030. Det blev vurderet til at være 123 milliarder dollar værd i 2020.

Derudover forventes markedet for online lektiehjælp at vokse med 15,3 procent mellem 2023 og 2027.

For et årti siden var private udbydere af lektiehjælp et helt nyt fænomen i Danmark. Det var noget, som ifølge Søren Christensen blev anset som "udansk" og associeret med et stort fokus på præstation og karakterer.

Efter folkeskolereformen i 2013-2014 steg efterspørgslen kraftigt. Det hang ifølge Søren Christensen blandt andet sammen med en generel mistillid til skolereformen og de tilbud om lektiehjælp, der fulgte med den.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.