Minister vil se på at gøre det lettere at donere overskudsmad

Supermarkeder begrænses i at donere overskudsmad til organisationer. Derfor nedsætter minister arbejdsgruppe.

De danske supermarkeder kasserer omkring 80.000 ton mad hvert år, men i en tid med stigende fødevarepriser skal mere mad ud til trængende borgere. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan donation af mad kan lettes, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S). (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

De danske supermarkeder kasserer omkring 80.000 ton mad hvert år, men i en tid med stigende fødevarepriser skal mere mad ud til trængende borgere. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan donation af mad kan lettes, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S). (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For meget mad ender i skraldespanden fremfor på tallerkenen, og i en tid, hvor priserne på fødevarer stiger mærkbart, må mere gøres for at komme madspild til livs.

Det mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), som vil styrke det frivillige arbejde med at få overskudsmad fra supermarkeder ud til borgere, der kan få gavn af det.

Der er dog en række forhindringer, som spænder ben for supermarkederne, når de vil donere overskudsmad.

De barrierer skal fjernes, mener ministeren. Han oplyser i en pressemeddelelse, at han nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lette maddonation.

Et af problemerne er den såkaldte tredjedels-regel. Det forklarer Signe Didde Frese, der er ansvarlighedsdirektør i Coop.

Reglen sætter en grænse for, hvor mange animalske varer man må udlevere eller sælge.

- Det gør man for at undgå, at en butik agerer som grossist. Det betyder, at man skal registrere meget nøje, hvilke produkter man giver til en frivillig organisation. Det kan være en sandwich, hvor man skal notere, hvilket kød der er i, og hvor mange gram der er tale om.

- Det kan gøre det meget bøvlet at donere animalske eller sammensatte fødevarer som pizza eller sandwich, forklarer hun.

Der bør tages hensyn til, hvilke aktiviteter der er tale om, mener Signe Didde Frese.

- Sælger to butikker til hinanden, er den sikkert rigtig fin, men i det her tilfælde er aktiviteten at undgå madspild og sikre, at det går til værdigt trængende.

Hun peger også på udfordringen ved, at for eksempel alle appelsiner skal kasseres, selv om kun én er dårlig.

Hvis en organisation har frivillige, som er uddannet i fødevaresikkerhed, vil de kunne vurdere, hvornår appelsinerne kan gemmes eller bør smides ud.

- Og så har vi ret store tilbagekaldsprocenter fra myndighederne. Højere end de andre nordiske lande.

- Er der eksempelvis skrevet noget på et forkert sprog på emballagen, kan det typisk være et tilbagekald, og så skal varen destrueres. Men i nogle tilfælde er der jo intet galt med varen. Det er en kilde til madspild, men det kan man måske undgå, hvis man må donere det.

Hun understreger, at Coop ikke vil risikere at videregive varer, som der potentielt kan være noget galt med.

- Trods det kan vi se, at der stadig kan arbejdes med at se på de rammer, der er for tilbagekald, siger hun.

Fødevareminister Rasmus Prehn fortæller, at han er åben for at lempe regler, der lige nu ligger til hinder for mindre madspil.

- Som Danmarks fødevareminister har jeg selvfølgelig kun det ønske, at det skal være så let som overhovedet muligt at bidrage til de her donationer og undgå madspild.

- Vi har tidligere nedbrudt barrierer. Det gør vi gerne igen, og det er derfor, jeg har nedsat den her arbejdsgruppe til at kigge på at nedbryde yderligere regler, siger ministeren.

Ifølge Fødevareministeriet smider de danske supermarkeder omkring 80.000 ton mad ud hvert år.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.