Danmark

Okse- og kyllingekebab tilbagekaldes efter fund af plastik

Der er fundet små stykker plastik i okse- og kyllingekebab, der er solgt i Netto over hele landet.

Okse- og kyllingekebab af mærket True Kebab tilbagekaldes på grund af fund af små, blå stykker plastik.

Helt konkret er der tale om små plaststykker fra indpakningsmateriale.

Det oplyser Geia Food i en pressemeddelelse mandag.

Geia Food, der står bag produktet, råder forbrugere til at smide produktet ud eller levere den købte kebab tilbage til butikken, hvor man har købt den.

Okse- og kyllingekebabben er solgt i Netto over hele landet.

- Plaststykkerne stammer fra fødevaregodkendt indpakningsmateriale, men da der er tale om fremmedlegemer i produktet, bør varen ikke spises, oplyser selskabet i meddelelsen.

Det gælder kebab med holdbarhed i perioden ”bedst før 25.02.2027 samt 11.06.2027”.

Helt specifikt drejer det sig om True Kebabs okse- og kyllingekebab i pakker med 300 gram.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden