Partier ønsker kvinders tvangsspiraler i Grønland undersøgt

Mange kvinder i Grønland fik uden at vide det opsat spiraler. EL, K og LA vil have forløbet undersøgt.

Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler. Det svarer til halvdelen af kvinderne i den fødedygtige alder i Grønland i den periode. (Arkivfoto). <i>Emil Helms/Ritzau Scanpix</i>

Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler. Det svarer til halvdelen af kvinderne i den fødedygtige alder i Grønland i den periode. (Arkivfoto). Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det er et forfærdeligt forløb, og de grønlandske kvinder har krav på at vide, hvad der skete i forbindelse med en spiralkampagne i Grønland fra midten af 1960'erne til og med 1991.

Sådan lyder det fra både De Konservative, Enhedslisten og Liberal Alliance.

Partierne mener - ligesom det grønlandske parlament - at det skal undersøges, hvad der skete. Det siger partiernes sundhedsordførere.

- De grønlandske kvinder har et berettiget krav på at få den sag afdækket, så vi kan se, hvad der foregik, hvem der tog beslutningen, så de på den måde måske kan få sat et punktum i den sag, siger Per Larsen (K).

Hvis der er sket overgreb, og myndigheder var ansvarlige, skal kvinderne samtidig kunne søge godtgørelse efterfølgende, mener Per Larsen.

Det er DR, som har sat fokus på sagen i podcasten "Spiralkampagnen"og artikler. Her fremgår det, at tusindvis af kvinder og piger ned til 13 år fik opsat præventionsmidlet. Mange uden samtykke.

Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler. Det svarer til halvdelen af kvinderne i den fødedygtige alder i Grønland i den periode. Indgrebene fortsatte også i tiden efter 1970.

Ifølge DR var det en strategi fra myndighedernes side for at nedbringe befolkningstilvæksten i selvstyret.

Torsdag vedtog det grønlandske parlament, at det vil bede Danmark foretage en "uvildig udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til udgangen af 1991".

Og det bør Danmark uden tvivl gøre, mener Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

- Det er jo et helt forfærdeligt overgreb, de her kvinder har været udsat for. Derfor er det også afgørende, at vi får en uafhængig og uvildig undersøgelse af forløbet, siger han.

Han kalder det et sexistisk og kolonialistisk overgreb, og han mener, at en undersøgelse kan give en anerkendelse af det - samt sikre, at der kommer læring af forløbet, så det ikke gentager sig.

Spiraler er en form for prævention, som sættes op i kvindens livmoder for at forebygge graviditet. En spiral kan virke i flere år.

I Liberal Alliance mener Henrik Dahl, at det af flere grunde vil give mening at få oprullet forløbet.

- Det har en helt afgørende historisk og i en eller anden forstand moralsk interesse at få blotlagt, hvad der er sket, siger sundhedsordføreren.

- I de her sager, der tager sit udspring for meget lang tid siden, er der et overlap af politik, jura og moral, som er meget kompliceret, men det skal man ikke lade sig skræmme af, siger Henrik Dahl.

Han mener, at det både med nutidens og datidens øjne er "et magtmisbrug, der siger sparto".

Torsdag aften oplyste Sundhedsministeriet til Ritzau, at ministeriet ikke havde modtaget nogen officiel anmodning fra Grønland om den uvildige udredning.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden