Patienter ønsker stærke supplementer til den faste familielæge

Rekordmange borgere er uden fast læge. Det kalder på debat om fremtidens lægepraksis, mener Danske Patienter.

Stadig flere danskere er uden en fast familielæge. Danske Patienter ser godt, at myndighederne åbner for bred dialog om, hvordan fremtidens almene praksis skal se ud. (Arkivfoto). <i>Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Stadig flere danskere er uden en fast familielæge. Danske Patienter ser godt, at myndighederne åbner for bred dialog om, hvordan fremtidens almene praksis skal se ud. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er et stort, men ikke overraskende problem, at antallet af danskere, som ikke har en fast familielæge, igen sætter rekord.

Det mener Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.

Udmeldingen kommer, efter at en undersøgelse fra fagforeningen Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ifølge Kristeligt Dagblad viser, at flere danskere end tidligere er uden en fast familielæge.

Det gjaldt 182.000 danskere i 2020 og godt 129.000 i 2018.

- Det er jo ikke sådan, at man slet ikke kan komme til læge. Bliver man syg i Danmark, kan man også komme til læge på en regionsklinik eller på et hospital, men det er et problem for især mennesker med kroniske og langvarige sygdomme, at de ikke kan komme til egen læge og se den samme hver gang, siger Morten Freil.

Han mener, at det kalder på en bred diskussion af, hvordan den almene praksis skal se ud.

- Vi mener, at man i høj grad fra myndighedernes side bør se på, hvordan man kan supplere den praksisform, vi har i dag med familielægen. Mange har god gavn af kontinuiteten og vil gerne have den samme læge, mens det for andre er vigtigere at kunne komme hurtigt til lægen.

Det kræver, at man tør tænke nyt, siger Morten Freil. Han foreslår for eksempel at se på muligheden for delestillinger mellem almen praksis og hospitaler.

- Og så er det jo ikke sådan, at man ikke kan sikre en kontinuitet på en regionsklinik. Problemet har været, at det indtil videre har været nødløsninger, nærmest vikarklinikker, og det sikrer ikke kontinuitet.

- Men får vi mere permanente organisationsformer, så kan vi måske gøre det mere attraktivt for yngre læger, samtidig med at vi kan skabe kontinuitet og tilgængelighed, siger Morten Freil.

Direktøren mener ikke, at flere uddannelsespladser nødvendigvis løser problemet.

- For de nyuddannede læger ønsker måske ikke at eje deres egen klinik, men vil i stedet være en del af et fagligt fællesskab på et hospital. Det er et stort problem, at man ikke tager fat om problemets rod og finder ud af, hvordan vi skal organisere almen praksis i fremtiden.

- Man skal ikke klynge sig fast til familielægen som den eneste løsning, for der er også mange danskere, der lægger mere vægt på tilgængelighed, siger han.

Danske Patienter repræsenterer i alt 104 patient- eller pårørendeforeninger og 900.000 medlemmer fordelt på 23 medlemsorganisationer.

Ritzau har spurgt regionernes organisation, Danske Regioner, hvad de synes om idéen om at gentænke almene praksis. Men det har ikke været muligt at få et interview.

I stedet oplyser Danske Regioner i en mail:

- Alle danskere er sikret adgang til egen læge enten via en praktiserende læge, en regionsklinik eller udbudsklinik.

- Der er ved at blive uddannet flere speciallæger i almen medicin, der kan være med til at øge lægedækningen som praktiserende læger. Det er også en del af den sundhedsaftale, som partierne på Christiansborg har indgået for nylig.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.