socialt medie

PET og FE: Russisk valgmanipulation mindre sandsynligt

Udenlandske magter har ikke meget at vinde ved at blande sig i det kommende valg, siger ekspert om ny analyse.

Efterretningstjenesterne forventer, at det er mindre sandsynligt, at udenlandske aktører - eksempelvis Rusland - vil forsøge at påvirke valget i Danmark. (Arkivfoto).
Efterretningstjenesterne forventer, at det er mindre sandsynligt, at udenlandske aktører - eksempelvis Rusland - vil forsøge at påvirke valget i Danmark. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 09:22

Det er mindre sandsynligt, at Rusland vil gennemføre en påvirkningskampagne rettet mod folketingsvalget i Danmark.

Sådan lyder det fredag i en fælles vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

PET skriver i en pressemeddelelse, at de to efterretningstjenester ikke tidligere har "konstateret koordineret og systematisk fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valg i Danmark".

Til gengæld er der flere eksempler på det fra udlandet. Det forventer PET og FE dog ikke vil ske i Danmark i forbindelse med det kommende valg til Folketinget, der afholdes 1. november.

- Vi forventer heller ikke, at vi ved dette folketingsvalg vil se en forberedt, koordineret påvirkningskampagne – hverken fra Rusland eller Kina, siger Anders Henriksen til Ritzau. Han er kontraspionagechef i PET.

Det er dog muligt, at Rusland vil gennemføre en mindre påvirkningsoperation, lyder det. Især hvis der opstår en mulighed for med begrænsede midler at øge splittelsen i den danske befolkning og blandt danske beslutningstagere.

Derfor tager de to efterretningstjenester en eventuel trussel meget alvorligt.

Valgmanipulation kommer som regel til udtryk ved et forsøg på at udnytte skillelinjer i et samfund. Det kan ske med påvirkningsaktører på internettet, der forsøger at skabe personlige netværk.

Derfor opfordres borgere til at forholde sig kritisk til information. Hvis man støder ind i det, der ligner misinformation på sociale medier, kan man anmelde det som falske oplysninger.

Anders Henriksen siger dog, at PET ikke ser tegn på, at "russiske påvirkningsnarrativer" bliver samlet op i større grad på sociale medier i Danmark.

Angreb fra såkaldte internettrolde og med misinformationskampagner mod demokratiske processer er tidligere kommet fra netop Rusland og Kina, men også Iran. Det siger Jens Monrad, chefanalytiker i it-sikkerhedsfirmaet Mandiant.

Men der er ikke nogen oplagt politisk kandidat eller parti at føre frem med misinformation og internettrolde i Danmark, da der er ret stor konsensus om geo- og sikkerhedspolitikken, siger han.

- Vi har tidligere set de her tre aktører være yderst aktive i forsøg på at blande sig i valg på forskellige måder. Men set fra mit perspektiv er der ikke meget at vinde for de tre lande ved at blande sig i et dansk valg.

- Der er enighed på tværs af partierne om, hvordan vi håndterer de geopolitiske udfordringer samt emner omkring Nato og deltagelse i politisk internationalt samarbejde.

- Det betyder ikke særlig meget for eksempelvis Rusland, om S, K eller V sidder for bordenden i Statsministeriet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden