Prinsesse Nathalie er blevet skilt
Den dansk-tyske prinsesse Nathalie er blevet skilt, oplyser kongehuset til Billed-Bladet.
Kongehuset oplyser til Billed-Bladet, at prinsesse Nathalie er blevet skilt fra sin mand, Alexander Johannsmann.
Den 47-årige prinsesse er den yngste datter af dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte.
Prinsesse Nathalie blev borgerligt viet i 2010 med Alexander Johannsmann i Bad Berleburg.
Begge har de en interesse for ridesport. Prinsesse Nathalie har blandt andet deltaget i to olympiske lege for Danmark - det ene af dem med en bronzemedalje som resultat.
Prinsessen med den fulde navn prinsesse Nathalie til Sayn-Wittgenstein-Berleburg har to børn med Alexander Johannsmann. Den 12-årige Konstantin Gustav Heinrich Richard og den 7-årige Louisa Margareta Benedikte Hanne.
Parrets børn har forbindelser til kronprinsparret, da kronprinsesse Mary ifølge Billed-Bladet er gudmor til Konstantin Gustav Heinrich Richard.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.