QUIZ: Det vidste du (måske) ikke om Smukfest

Her kan du teste din viden om Danmarks næststørste festival, Smukfest.

I år er de gamle bøgescener skiftet ud med to helt nye og større scener, hvor der er bedre til at facilitere kunsternes sceneshows. (Arkivfoto). <i>Helle Arensbak/Ritzau Scanpix</i>

I år er de gamle bøgescener skiftet ud med to helt nye og større scener, hvor der er bedre til at facilitere kunsternes sceneshows. (Arkivfoto). Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Danmark næststørste festival, Smukfest, bliver i disse dage afholdt i Bøgeskoven i Skanderborg.

Omkring 60.000 mennesker har købt billet til festivalen, der har eksisteret i årtier.

Her kan du teste, hvor meget du ved om festivalen:

1:Da Smukfest første gang blev afholdt besøgte mellem 600-1000 gæster festivalen i Skanderborg. Hvilket år var festivalens første?

a) 1975

b) 1980

c) 1985

2:Siden 2002 er der på festivalen årligt blevet uddelt det såkaldte “Polka Verner”-legat, der uddeles til en eller flere kulturpersonligheder. Hvilken kunstner blev tildelt legatet ved den seneste uddeling i 2019?

a) Sebastian

b) Tina Dickow

c) Mø

3:I 2019 hjalp 15.497 frivillige til med alt fra madlavning til opbygning og anvisning af parkeringspladser. I år havde festivalen rekordmange frivillige, men hvor mange havde cirka tilmeldt sig som frivillige ved festivalens begyndelse.

a) 16.500

b) 16.000

c) 17.500

4:Lukas Graham åbnede Bøgescenerne onsdag eftermiddag, men hvilken dansk gruppe lukker og slukker for festivalen søndag aften?

a) Julias Moon

b) Suspekt

c) Scarlet Pleasure

5:Festivalen har igennem mange år haft vokseværk. Ca. 60.000 mennesker har i år købt billet til festivalen. Hvor mange flere billetter er det end den senest afholdte festival i 2019?

a) 2000

b) 3500

c) 5000

6:Smukfest afholdes i Skanderborg i det midtjyske. Knap halvdelen af festivalgængerne kommer fra Region Midtjylland. En anden region er dog også markant repræsenteret på festivalen med 30 procent af festivalgæsterne. Hvilken?

a) Syddanmark

b) Hovedstaden

c) Nordjylland

7:Når festivalen er slut, tager oprydningen og nedpakningen af festivalen en uge, men hvor mange uger inden festivalen begynder opbygningen af festivalpladsen?

a) To uger

b) Fire uger

c) Seks uger

8:Smukfest har haft en maskot siden den blev holdt første gang. Den forestiller en lille skovtrold, der bærer rundt på en guitar. Hvad hedder maskotten?

a) Walther

b) Viggo

c) Xander

Svar: 1:b, 2:a, 3:a, 4:c, 5:c, 6:b, 7:c, 8:a.

Kilder: smukfest.dk.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden