Rig og fattig er de sidste ti år flyttet mere hver for sig

Undersøgelse viser, at danskere bosætter sig efter indkomst og klumper sig sammen i særlige kvarterer.

Ifølge en ny undersøgelse flytter særligt de mest velhavende og middelklassen til områder med egen indkomstgruppe. Det betyder, at polariseringen er steget, og det kan særligt ses i folkeskolen, skriver Kristeligt Dagblad. (Arkivfoto). <i>Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix</i>

Ifølge en ny undersøgelse flytter særligt de mest velhavende og middelklassen til områder med egen indkomstgruppe. Det betyder, at polariseringen er steget, og det kan særligt ses i folkeskolen, skriver Kristeligt Dagblad. (Arkivfoto). Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

I løbet af det sidste årti er den geografiske opdeling mellem de rigeste og fattigste i Danmark blevet større.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Borgere flytter således i højere grad til områder med indkomstgrupper, der ligner deres egen. Det er en udvikling, som særligt har taget fart de sidste ti år, skriver Kristeligt Dagblad.

- De danskere, der tjener mest - og også middelklassen - klumper sig i stigende grad sammen i særlige kvarterer. Det kan betyde, at vi ikke ser andre end dem, der ligner os selv, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til avisen.

- Risikoen er, at det rammer den indbyrdes forståelse for hinanden på tværs af socialgrupper. Skræmmeeksemplet er USA, hvor den sociale opdeling har ført til en udbredt polarisering, tilføjer han.

I undersøgelsen er Danmark blevet opdelt i 25.000 nabolag, hvor udviklingen fra 1990 til 2020 er blevet undersøgt.

Det er særligt børnefamilier, der i større omfang bor efter indtægt, hvor de mest velhavende og middelklassen bor mere adskilt fra andre samfundsgrupper end tidligere.

Udviklingens konsekvens kan særligt ses i folkeskolen. Her har 27 procent af skolerne elever fra alle indkomstlag. For ti år siden gjaldt det for 40 procent af skolerne, skriver avisen.

Når eleverne ikke i så høj grad møder børn og unge fra andre socialgrupper, kan det i sidste ende påvirke sammenhængskraften i samfundet.

Det påpeger sociolog Ditte Andersen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- Hvis man gerne vil have et samfund, der bygger på, at vi forstår vores medborgere, hvor vi kommer fra, og hvordan samfundet ser ud der, hvor de andre står, så er det et problem.

- Det er ligesom, at man får skyklapper på. I et demokrati er det en god idé for sammenhængskraften, at vi forstår hinanden på tværs. Så i den forstand er det jo et problem, siger hun til Ritzau.

Det har ad flere omgange været et politisk mål at forsøge at sikre større diversitet. Både i boligområder og i samfundsinstitutioner.

Senest har regeringen stået i spidsen for en aftale om fordeling af gymnasieelever, så der ikke bliver for høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Også udflytningen af videregående uddannelser skal gøre det muligt for flere uden for de større byer at tage en længere uddannelse.

Og sidste år blev der lavet en politisk aftale om at sikre flere almene boliger i de større byer. Det skal ifølge regeringen sikre, at der bliver plads til alle indkomstgrupper.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden