Røg i køkkenet fik alarmeret beredskabet
Beboer var gået fra et tændt komfur
HIRTSHALS: Nordjyllands Beredskab modtog torsdag morgen en anmeldelse om gaslugt fra en ejendom på Vanggårdsvej. Ankommet til stedet viste det sig dog, at lugten kom fra et tændt komfur, hvor der var blevet glemt noget papir og pap, der var tæt på at bryde i brand.
Et røgdykkerhold fik dog hurtigt slukket for komfuret og fjernet de brandbare materialer fra stedet.
Det var nødvendigt for røgdykkerne fra beredskabet at trænge ind i bygningen, hvor der ikke var nogen hjemme - udover en hund, der efter de foreløbige meldinger ikke skulle være kommet noget til.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.