Mette erkender massiv kritik - kan ikke sige, om det får konsekvenser for embedsmænd

Statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde, hvor hun kommenterede på Minkkommissionens konklusioner

Statsministeren holder pressemøde i Statsministeriet dagen efter minkkommissionens konklusioner, fredag den 1. juli 2022. <i>Ritzau Scanpix</i>

Statsministeren holder pressemøde i Statsministeriet dagen efter minkkommissionens konklusioner, fredag den 1. juli 2022. Ritzau Scanpix

KØBENHAVN:Minkkommissionen har talt, og den har udtalt stærk kritik af en række embedsmænd og også statsministeriets håndtering af udstedelsen af ordren om at aflive alle mink i Danmark.

Og alle aviser har i deres ledere krævet det ene og det andet af statsministeren - og stillet spørgsmålstegn ved om Mette Frederiksen kan fortsætte som leder af Danmark.

Der er også stillet spørgsmålstegn ved, om Mette Frederiksens departementschef Barbara Berthelsen kan fortsætte, eller hun bliver det offer, som statsministeren må give for at lette presset på sig selv.

På et pressemøde fredag formiddag, var det så Mette Frederiksens egen tur til at kommentere på hele sagen om aflivningen af alle mink i landet under coronapandemien.

Mette Frederiksen startede med at erkende den massive kritik i Minkkommissionens konklusioner, og hun beklagede de  fejl, der var sket. Hun bedyrede i den sammenhæng, at regeringen ville lære af de fejl, som var blevet begået, såfremt Danmark en anden gang skulle blive kastet ud i en lignende pandemi.

Derefter gav hun først ordet til sundhedsminister Magnus Heunicke og dernæst fødevareminister Rasmus Prehn, der redegjorde for de faktuelle forhold, der førte til aflivningen af alle mink.

- Minkkommissionen retter en særdeles hård kritik mod det daværende fødevareministerium, og det har haft konsekvenser både for ministeriet, der blev opdelt med mig som ny fødevareminister og for den daværende departementschef i fødevareministeriet, der fratrådte,  sagde Rasmus Prehn blandt andet, men fastholdt, at ministeriets personale stod i en ekstremt presset situation og kun handlede i folkesundhedens interesse.

Herefter fik erhvervsminister Simon Kollerup ordet, og han redegjorde for de konsekvenser for den danske eksport af fødevarer, som stigningen i smitten i Danmark. Han kaldte det vigtigt at forstå, at tusindvis af arbejdspladser og mange milliarder i mistede eksportindtægter, hvis der ikke blev handlet.

- Vi må forstå det tidspres, vi var under. Havde vi ikke handlet, så var det en handling i sig selv, mente erhvervsministeren.

Også justitsminister Mattias Tesfaye understregede, at kritikken fra minkkommissionen tages meget meget alvorligt.

- Vi skulle fra starten have kommunikeret, at der ikke var hjemmel i loven til aflivningen af alle mink. Det var kritisabelt. Borgerne skal kunne stole på, at det vi kommunikerer er på lovligt grundlag, fastslog justitsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen fastslog, at hun var oprigtigt ked af forløbet omkring aflivningen af alle mink i Danmark.

- Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i, hvordan I som minkavlere havde det i de dag. Og jeg beklager meget, at der ikke var den rette lovhjemmel til aflivningen af alle mink i Danmark. Men jeg står ved beslutningen og ville have gjort det samme igen, hvis vi havde stået i samme situation nu, sagde hun.

- Vi modtog en alvorlig risikovurdering, og vi havde derfor et ansvar over for ikke bare Danmarks, men for hele verdens befolkning, fastslog statsministeren.

- Der vil også blive strammet op på en række procedurer, som skal sikre, at vi i fremtiden ikke kommer i en lignende situation, som vi står i nu. Vi vil også nedsætte et demokratiudvalg, sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede også, at regeringen aldrig på noget tidspunkt har forsøgt at skjule, de fejl omkring lovhjemmel til aflivningen af minkene. Og hun anser det derfor for unødvendigt, at der nedsættes en advokatundersøgelse til at finde ud af, om hun har brudt loven.

- Vi har som regering kun haft et mål for øje: At føre Danmarks så godt og lempeligt som muligt gennem pandemien som overhovedet muligt. Jeg vil dog gerne endnu engang beklage de fejl, der blev begået,  ikke mindst overfor minkavlerne. Nu er det op til Folketinget, hvad der videre skal ske i sagen, fastslog hun.

I forhold til navngivne medarbejdere som f.eks. statsministerens departementschef Barbara Bertelsen og rigspolitichef Thorkild Fogde, der kritiseres kraftigt af Minkkommissionen, fastslog statsministeren, at der kørte et separat forløb, hvor regeringen vil lade Medarbejder- og Kompetencestyrelsen komme med deres input, før der bliver taget stilling til eventuelle personalemæssige konsekvenser.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.