Spækhuggers adfærd overrasker forsker: Lærebøger skal skrives om

Forbigående sygdom eller en psykisk krise er blandt buddene fra eksperter på spækhuggers overraskende adfærd.

Billedet her blev taget mandag. Her så det sort ud for spækhuggeren, da måger var begyndt at hakke i den, mens spækhuggeren lå stille i Limfjorden. Men onsdag brød dyret op og blev set boltre sig andetsteds i Limfjorden. (Arkivfoto). <i>Ren© Schtze/Ritzau Scanpix</i>

Billedet her blev taget mandag. Her så det sort ud for spækhuggeren, da måger var begyndt at hakke i den, mens spækhuggeren lå stille i Limfjorden. Men onsdag brød dyret op og blev set boltre sig andetsteds i Limfjorden. (Arkivfoto). Ren© Schtze/Ritzau Scanpix

En spækhugger, der gennem fire uger har ligget i Limfjorden, har overrasket forskere.

Antagelsen var, at det store dyr havde lagt sig til at dø.

Men onsdag tog sagen en ny drejning, da spækhuggeren havde flyttet sig og blev observeret, mens den tilsyneladende boltrede sig og slog med halen.

- Vi skal til en vis grad skrive lærebøgerne om spækhuggere om, i hvert fald når det gælder deres adfærd i danske farvande, siger hvalekspert Carl Christian Kinze.

Selv om spækhuggere regelmæssigt finder vej til danske farvande, er en lignende adfærd ifølge hvaleksperten ikke tidligere set herhjemme:

- Det er set andre steder i verden. Men vi har ikke i danske farvande set, at en spækhugger tilsyneladende kan økonomisere så meget med kræfterne, at den kan ligge stille en måned, trække vejret regelmæssigt og så pludselig finde ud af, at nu vil den videre, siger Carl Christian Kinze.

Han mener, at der kan være to forklaringer på dyrets adfærd: Forbigående sygdom eller en psykisk krise, som dyret har skullet bearbejde:

- Spækhuggeren har nok dyrerigets største hjerne. Vi ved ikke meget om den, men vi kan langtfra udelukke, at den også kan have en psykisk krise.

- Vi ved, at spækhuggeren kan sørge. Den kan bære rundt på en dødfødt unge i ugevis. Det er måske noget, der minder om sorg, siger Carl Christian Kinze.

Magnus Wahlberg, lektor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, er også forundret over spækhuggerens adfærd.

Han vurderer, at forbigående sygdom kan have ramt spækhuggeren og sat den ud af spillet for en stund:

- Der bor rigtigt mange parasitter inde i en hval, som kan sætte sig alle mulige steder og give problemer.

- Præcis som med mennesker kan hvaler nogle gange heldigvis overkomme denne slags sygdomme efter et stykke tid.

Der kan ifølge lektoren også være tale om forgiftning.

- Der er set mærkelige adfærd hos for eksempel søløver efter kraftige algeopblomstringer, hvor de har fået toksiner i sig.

Imod den teori taler ifølge lektoren, at det er først er nu, at algerne rigtigt blomstrer.

- Det hele er stadig lidt af en gåde, siger Magnus Wahlberg.

Ivar Høst, vildtkonsulent i Naturstyrelsen, oplyste torsdag formiddag, at han ikke havde set spækhuggeren siden onsdag aften.

Om den er svømmet videre eller gået til grunde var torsdag formiddag derfor uvist.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden