Spildevandsslam og komøg virker bedre end kunstgødning

Studie fra Københavns Universitet viser, at brugen af slam og komøg rummer flere miljømæssige gevinster.

- De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning, end i jord, der har fået kunstgødning. Jorden har en bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed, fortæller Jeanne Vuaille, forsker på Københavns Universitet. <i>Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

- De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning, end i jord, der har fået kunstgødning. Jorden har en bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed, fortæller Jeanne Vuaille, forsker på Københavns Universitet. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Spildevandsslam og komøg kan med fordel bruges i stedet for kunstgødning. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet (KU).

Samtidig kan det bidrage til et mere cirkulært og bæredygtigt landbrug, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

I dag forbyder eller begrænser flere EU-lande brugen af spildevandsslam som gødning.

Det skyldes en frygt for, at spor fra medicin og husholdningsprodukter kan skade jordmiljøet.

Den frygt bør dog genovervejes, lyder meldingen fra forskerne bag det 14 år lange studie.

De målbare rester af medicin i spildevandsslam har nemlig ikke nogen betydning for de biologiske parametre, der er blevet målt på, udtaler professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU.

- Vi forventede at finde en del medicinrester i jorden. Og vi tænkte også, at resterne ville blive i jorden over længere tid og blive problematiske for organismerne i jorden. Men det sidste virker altså ikke til at være tilfældet, siger hun.

Tværtimod resulterer brugen af kogødning og slam i en langt bedre jordkvalitet end traditionel kunstgødning, fortæller Ph.d.-stipendiat på KU Jeanne Vuaille.

- De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning, end i jord, der har fået kunstgødning. Jorden har bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed.

- Samtidig ser vi ingen giftig effekt på ormene fra de medicin- og husholdningskemikalier, som vi kan måle i jorden. Formentlig fordi der er tale om utroligt små koncentrationer, siger hun.

Gennem forsøgets 14 år har forskerne gødet forsøgsmarker i Taastrup med forskellige typer organisk materiale og NPK-kunstgødning.

For at beregne worst case-scenarier er jorden blevet tilført fire gange så meget slam og kogødning, som dansk lovgivning tillader.

Jordkvaliteten er løbende blevet målt ud fra fysiske egenskaber, samt hvordan rundorme trives i jorden.

Brugen af spildevandsslam og kogødning har faktisk en miljø- og klimamæssig gevinst, siger Nina Cedergreen.

- Hvis vi skal flytte samfundet i retning af cirkulær økonomi og bæredygtighed, skal vi finde en måde at give de næringsstoffer tilbage til jorden, som vi tager fra den, når vi høster afgrøderne. Og ideelt set med minimal brug af kunstgødning, som energimæssigt er dyrt at producere.

- Sådan er det ikke nu. Men der skal vi hen. Ellers udpiner vi vores jorde, som det er sket mange steder på kloden, siger hun.

Forskerne understreger, at forsøgets resultater ikke i sig selv kan garantere, at der ikke er risici forbundet med at bruge slam og kogødning på markerne.

De håber derfor, at forsøget vil give anledning til yderligere forskning.

I Danmark er det lovligt at anvende behandlet spildevandsslam, der er kontrolleret for blandt andet høje koncentrationer af tungmetaller.

Medicinrester og husholdningskemikalier testes der ikke for i Danmark.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.