pinse

Sporarbejde giver store ændringer i pinsetogenes køreplaner

Togrejsende bør tjekke køreplanen før afgang i pinsen. Sporarbejder giver ændringer i togtrafik landet over.

Banedanmark udfører sporarbejde flere steder i Danmark i løbet af pinsen. Derfor opfordrer DSB til at tjekke Rejseplanen inden afrejse.
Banedanmark udfører sporarbejde flere steder i Danmark i løbet af pinsen. Derfor opfordrer DSB til at tjekke Rejseplanen inden afrejse. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skal du rejse med tog i pinsen, skal du væbne dig med tålmodighed.

Banedanmark udfører sporarbejde flere steder i Danmark. Derfor indsætter DSB togbusser fem forskellige steder.

- Vi opfordrer kunder til at tjekke Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov.

Der bliver indsat togbusser på strækningen mellem Ringsted og Korsør lørdag og søndag, ligesom der også bliver indsat togbusser mellem Aarhus og Aalborg fra fredag ved 19-tiden til og med mandag.

- Det kan give forsinkelser i form af længere rejsetid, siger Tony Bispeskov.

Det er heller ikke muligt at køre med internationale tog mellem Flensborg og Tinglev 4-5. juni.

DSB omlægger også trafikken med tog mellem København H og Nykøbing Falster.

Der vil være togbusser mellem Nykøbing Falster og Puttgarten og tog igen mellem Puttgarten og Hamburg.

Også mellem Tinglev og Hamburg vil der være togbusser.

Banedanmark udfører sporarbejdet i pinsen, fordi der samlet set er færre passagerer i den perioder. Dermed går ændringerne ikke ud over pendlere.

- Pinsen er kendetegnet ved, at der er færre, der rejser med tog i hele Danmark. Og det giver Banedanmark anledning til at lave sporarbejde, så pinsen bliver udnyttet, siger Tony Bispeskov.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden