Teenagehjerner er lige så følsomme som babyers

Et nyt dansk studie viser stor mulighed for at påvirke teenageres hjerner på godt og ondt.

Ny dansk forskning viser, at selvom et barn får en belastet start på livet , så er der en ekstra mulighed for på godt og ondt at påvirke barnet i teenageårene, hvor påvirkningerne sætter sig mindst lige så varige aftryk. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix</i>

Ny dansk forskning viser, at selvom et barn får en belastet start på livet , så er der en ekstra mulighed for på godt og ondt at påvirke barnet i teenageårene, hvor påvirkningerne sætter sig mindst lige så varige aftryk. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Traumatiske oplevelser i et barns første år kan sætte varige spor. Det er en vigtig grund til sundhedsplejens fokus på at støtte børnene og deres familier.

Men et nyt dansk forskningsprojekt viser, at hjernens udvikling i teenageårene giver endnu en mulighed for både negativ og positiv påvirkning af barnets hjerne.

- Det mest opsigtsvækkende er, at en negativ social oplevelse i teenageårene er endnu mere ødelæggende end i de første 1000 dage af et barns liv, siger Signe Hald Andersen.

Hun er forskningsprofessor og souschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Hun står bag forskningsprojektet om, hvordan negative sociale oplevelser for teenagere kan trække spor gennem livet.

Det kan være forældrenes arbejdsløshed, kriminalitet, psykisk sygdom og dødsfald.

- Selv om et barn har haft en belastet start i livet, så har vi et nyt vindue senere for at gøre en forskel for barnet. Men det betyder jo også, at vi ikke bare kan overlade barnet til sig selv i teenageårene.

- Og det kræver ressourcer, siger Signe Hald Andersen.

John Mejlgren har over 20 års erfaring som coach for teenagere og deres familier samt i skoler og institutioner.

Han efterlyser et langt større fokus på mulighederne for at gøre en forskel med teenagere, før tingene for alvor kører ad sporet.

- Behovet er mindst fem til ti gange større, end der er penge til i kommunerne. Derfor prioriteres indsatsen ikke nok. Men regningen kommer jo bare for de belastede unge senere, hvor de bliver rigtigt dyre for systemet.

- Tallene fra blandt andet den seneste sundhedsprofil viser jo, at skræmmende mange unge har det svært, og at rigtigt mange unge går tabt, siger John Mejlgren.

Signe Hald Andersen mener også, at der er store muligheder for at gøre en forskel i teenageårene.

- Man skal ikke bare opgive at nå børnene, fordi de havde en svær tidlig start. Og når vi taler teenageårene, så handler det jo ikke kun om forældrenes indsats, men også om lærere og de andre voksne, som de unge møder til fritidsaktiviteter.

Projektet er støttet med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.