telekommunikationsudstyr

Borgere i Region Sjælland kan igen ringe til lægevagten

Efter et telefonnedbrud onsdag eftermiddag i Region Sjælland kan borgere igen ringe til lægevagten.


Opdateret kl. 19:05

Borgere i Region Sjælland kan igen ringe til lægevagten. Onsdag eftermiddag gjorde et telefonnedbrud det ellers umuligt at ringe til lægevagten indtil 18.05.

Det oplyser regionen onsdag aften på sin Facebook-side.

Onsdag eftermiddag oplyste regionen, at telefonerne til lægevagten var nede:

- Vi oplever nedbrud på telefonisystemet, som gør, at der pt. ikke kan ringes til lægevagten, skrev regionen.

- Er du syg eller dårlig og har behov for at tale med lægevagten akut, kan du henvende dig fysisk på nærmeste sygehus i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F.

Men det er altså ikke længere nødvendigt, da telefonerne til lægevagten igen fungerer.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden