produkttilbagekaldelse

Tilbagekaldelse: Laksesalat var i virkeligheden krebsehalesalat

Krebsehalesalat fejlmærket som laksesalat fra COOP udgør en risiko for personer med allergi for skaldyr.

Ved en fejl er virksomheden Flensted Food Group A/S kommet til at mærke krebsehalesalat som laksesalat. Derfor er produktet blevet tilbagekaldt, skriver Fødevarestyrelsen.

Fejlmærkningen betyder samtidig, at produktet indeholder udeklarerede allergener i form af skaldyr. Fødevarestyrelsen noterer derfor, at personer med denne type allergi er i risiko.

Laksesalaten bærer mærket "COOP - Smag forskellen" og er blevet solgt over hele landet i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli'Brugsen.

Produktet har en nettovægt på 150 gram, bærer bedst før-datoen 29.04.22 og varenummeret 23853.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden