Danmark

Togdrift i Jylland ventes at køre som normalt fredag efter signalfejl

Både DSB og GoCollective har torsdag været påvirket af signalfejl. Fejlen er nu fundet og udbedret.

Fredag burde togdriften i Jylland køre som normalt, oplyser Banedanmark. (Arkivfoto).
Fredag burde togdriften i Jylland køre som normalt, oplyser Banedanmark. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Signalfejlen, som torsdag har påvirket togdriften i Jylland, er fundet og udbedret.

Det oplyser Banedanmark til Ritzau.

Resten af døgnet kører togene i timedrift, hvilket svarer til normal aftendrift på de fleste strækninger.

Fredag ventes togene at køre som normalt, oplyser Banedanmark.

I løbet af dagen har togtrafikken været ramt flere steder i det jyske.

Togselskabet GoCollective oplyste tidligere på dagen, at mere end 50 afgange var påvirket af fejlen.

GoCollective måtte aflyse flere afgange, og en række af de tog, der kørte, var ramt af forsinkelser.

Torsdag aften kører GoCollectives tog som normalt igen.

Signalfejlen påvirkede også DSB.

Tidligere på dagen kørte der ingen tog mellem Esbjerg og Middelfart. De kører torsdag aften som normalt igen, oplyser DSB til Ritzau.

Der kører dog fortsat ingen myldretids- og regionaltog mellem Fredericia og Aarhus Hovedbanegård.

InterCity- og InterCityLyn-tog kører fortsat mellem Fredericia og Aarhus Hovedbanegård, oplyser DSB.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden